J-Kurven

Forside » Aktiemarked » Rentestigningen, der ikke kom

Rentestigningen, der ikke kom

Rentestigningen

Efter mange måneders usikkerhed omkring den amerikanske centralbank Federal Reserves (FED) forventede rentestigninger var der almindelig enighed om at en rentestigning ville være resultatet af centralbankens møder op til torsdag den 17. september i denne uge. Den amerikanske centralbank overraskede mange med beslutningen om ikke at hæve renten.

Centralbankens rente er et uhyre vigtigt redskab til at påvirke USAs økonomi. Amerikanske banker kan låne fra centralbanken og renten er et udtryk for hvad bankerne skal betale for at låne sig til centralbankens midler. Jo lavere renten er jo billigere er det for landets banker at låne penge fra centralbanken. I kølvandet på finanskrisen sænkede centralbanken renten til mellem 0-0.25% for at landets banker kunne have billig adgang til penge, som var hårdt tiltrængt under krisen, hvor den amerikanske finansindustri stod ved afgrundens rand. Det var en del af en bredere politisk strategi om at understøtte en skrøbelig økonomi.

Men denne fremgangsmåde har mødt udbredt kritik. Ovenpå IT-boblen i 2001 valgte den daværende direktør for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, at sænke renten for at komme økonomien og aktiemarkedet til undsætning og dette var en medvirkende årsag til den efterfølgende finanskrise, da den billige adgang til midler var med til at skabe en ny og værre økonomisk boble. Derfor har der været meget fokus på hvorvidt den kunstigt lave rente er hensigtsmæssig på længere sigt. Det har også været meget omtalt i Europa og i Danmark, hvor der specielt i foråret var meget diskussion om hvorvidt aktieprisernes stigning var et uholdbart resultat af den lave rente i USA. Derfor har der også været meget diskussion om hvorvidt globale aktiemarkeder ville opleve et fald i aktiepriser når renten engang blev sænket igen og om sådan et fald kunne betyde en seriøs tilbagegang i den globale økonomi eller begyndelsen på en ny recession.

Centralbankens nuværende direktør Janet Yellen har slået fast tidligere at to af de ting hun holder øje med er arbejdsløshed og inflation. Arbejdsløsheden faldt i august til 5.1%, men som jeg også har beskrevet i tidligere indlæg om arbejdsløshed, og som Janet Yellen også selv har fremhævet, så er den faldende arbejdsløshed ikke udelukkende et positivt tegn for økonomien, hvis det til dels skyldes amerikanere, der forlader arbejdsstyrken i frustration. Det besværliggør nemlig et korrekt billede af arbejdsløsheden i USA, da mange sandsynligvis ville vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de havde muligheden for at finde et job. Med hensyn til inflationen, som er lige under de 2%, som centralbanken ser som mål, forventer Janet Yellen at inflationen stiger i takt at arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden forbedres.

Specielt arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden er vigtige emner helt overordnet fordi mange mener at den økonomiske fremgang siden finanskrisen og den efterfølgende recession har været ensidig. Aktiemarkedet er ikke et fuldstændigt udtryk for den amerikanske økonomi og en rentestigning kan siges at være mere behjælpelig for investeringsbanker, der har adgang til billige penge til investeringer i aktiemarkedet, end banker, der låner pengene for at investere i forretningslivet og den almene økonomi. Richard Traumka, der er direktør for The American Federation of Labor and Congress of Industrial Organisations (AFL-CIO), som er USAs største sammenslutning af fagforeninger, har rost centralbankens beslutning om ikke at hæve renten fordi resultatet kunne ramme almindelige amerikanere hårdest, hvis konsekvenserne blive øget økonomisk ustabilitet.

Janet Yellen har givet udtryk for at hun er meget opmærksom på den nuværende økonomiske uro ovenpå Kinas problemer med sit aktiemarked og devalueringen af landets valuta i august ovenpå forventninger om svagere økonomiske resultater. The Economist anslår at op til $5 trillioner (knap 33 trillioner danske kroner) er gået tabt på de globale aktiemarkeder siden Kina devaluerede sin valuta. USAs centralbank har selv givet udtryk for at dette er omstændigheder, der er vigtige når den økonomiske kontekst for at hæve renten skal tages i betragtning.

Rentesænkingen var et forsøg på at stimulere en kriseramt økonomi, så nu hvor de økonomiske indikatorer begynder at se bedre ud kunne Janet Yellen hæve renten for at undgå at den globale økonomi oplever en forlænget og kunstig adgang til billige midler. Men samtidig kan en hævning af renten, hvis det gøres for hurtigt eller i en kontekst hvor den globale økonomi er skrøbelig resultere i uforudsete og skæbnesvangre konsekvenser.

Næste gang centralbanken FED skal afholde møder for at beslutte sig er henholdsvis december i år og marts næste år. Indtil da er Janet Yellen er fanget i en meget svær position mellem ønsket om at fjerne den kunstige støtte til økonomien og sikre sig at det ikke gøres ufordelagtigt. Frem mod december skal hun tage højde for arbejdsløshed, inflation, aktiemarkeder, Kinas økonomiske problemer og en mængde af andre variabler. Det er et næsten uforståeligt regnestykke, der skal gå op, så det er ikke uforståeligt at der opfordres til tålmodighed.

photo credit: federal reserve d.c. via photopin (license)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: