Forside » Arbejdsløshedsprocent
Category Archives: Arbejdsløshedsprocent
Orkaner påvirker arbejdsløsheden i USA
I løbet af de sidste syv år har USAs økonomi kæmpet sig ovenpå igen efter finanskrisen. Arbejdsløshedsheden var på sit højeste på 10% i oktober 2009 og er nu faldet til 4.2% for september 2017. Dermed er arbejdsløshedsprocenten på sit laveste siden februar 2001, hvilket var sidste gang den var på 4.2%. Dette virker altså til at være en fortsat positiv trend i arbejdsløshedstallene, men desværre er virkeligheden mere kompliceret. I september måned faldt tallet af arbejdspladser med 33.000.
Arbejdsløshedstallene repræsenterer altså et paradoks i den måde de fremstår, da september måned repræsenterer et betydeligt fald i arbejdsløshedsprocenten til 4.2%, men at USAs økonomi til trods for dette mistede 33.000 arbejdspladser. Dette paradoks har jeg beskrevet tidligere i andre indlæg, fordi det ofte er relevant, når man betragter arbejdsløshedstallene i USA. Procenttallene repræsenterer antallet af arbejdsduelige, som har søgt job indenfor de sidste fire uger. Hvis der kommer udsving i dette tal, så kan det overordnede procenttal af arbejdsløse påvirkes med paradoksale resultater.
Hvis færre arbejdsløse søger arbejde én måned, fordi de er frustrerede eller forhindrede, er der færre arbejdsløse i kategorien arbejdsløse, hvilket kan betyde at den overordnede arbejdsløshedsprocent kan rykke sig mere end hvad underliggende antal af arbejdsløse potentielt kunne være. Hvis disse arbejdsløse så vælger at søge arbejde igen kan deres tilstedeværelse i statistikken betyde, at arbejdsløshedsprocenten stiger tilsvarende igen. I begge tilfælde er der ikke tale om store mængder arbejdsløse der står uden for statistikkerne og typisk vil udsving i arbejdsløshedsprocenten ikke være markante, selvom de i nogle tilfælde vil være relevante. For september måned opgøres det at cirka 1.6 millioner arbejdsløse amerikanere ikke har ansøgt om job indenfor de sidste fire uger og altså ikke figurerer i arbejdsløshedsprocenten. Dette er også en stigning på cirka 100.000 fra forrige måned.
En vigtig del af forklaringen på oktobers negative jobtal er at i september måned var at ramte orkanerne Irma og Harvey USA, hvilket påvirkede virksomheder og ansatte i henholdsvis Florida og Texas. Evakueringer eller lukning af virksomheder og forretninger mens orkanerne ramte betød at mange amerikanere, som havde beskæftigelse, ikke kunne arbejde, heller ikke modtog lønninger og derfor regnes som arbejdsløse for måneden. Antallet af amerikanere, der bidrager til arbejdsløshedstallet på grund af disse årsager er 105.000.
Overordnet set er september måneds arbejdsløshedstal påvirkede af orkanerne og når de ramte stater kommer sig ovenpå konsekvenserne vil arbejdsløshedstallene sandsynligvis vende tilbage til den overordnede positive trend i jobskabelse i USA. Hvor hurtigt dette vil ske kommer til at vise sig inden længe, når tallene for oktober offentliggøres til november. Det bliver også spændende, at følge med i hvorvidt de arbejdsløse der lige nu står uden for statistikkerne vil røre mere på sig over de kommende måneder og hvordan det påvirker den overordnede arbejdsløshedsprocent.
Arbejdsløshedstallene under Trump
Arbejdsløshedstallene er en af de mest refererede økonomiske indikatorer, når man skal forsøge at beskrive tilstanden for USAs økonomi. De siger meget om hvordan USAs økonomi udvikler sig måned for måned, hvilke industrier der ansætter mange, hvilke der ansætter få, og hvilke der opsiger folk. Men arbejdsløshedstallene beskriver også de arbejdssøgenes underliggende tillid til deres mulighed for at få et job og er noget mere kompleks end bare en præsentation af et procenttal. Et andet relevant aspekt af tallenes udlægninger er hvordan de præsenteres og udlægges, som nogle gange kan være uforenelige med rent faktiske udviklinger.
Til sin tale til de Forenede Nationers forsamling i New York den 19. september præsenterede præsident Donald Trump blandt meget andet sin opfattelse af sit lands økonomiske tilstand:
”The stock market is at an all-time high, a record. Unemployment is at its lowest level in 16 years, and because of our regulatory and other reforms, we have more people working in the United States today than ever before. Companies are moving back, creating job growth the likes of which our country has not seen in a very long time.”
I denne udtalelse er der flere ting at tage fat i. Arbejdsløshedsprocenten for august 2017 er 4.4%. Som udgangspunkt har Trump ret ikke nødvendigvis helt ret i at arbejdsløsheden er den laveste i 16 år. Hvis man ser på arbejdsløshedstallene, som udgives fra det føderale Bureau of Labor Statistics, så er arbejdsløsheden for tiden det laveste den har været siden marts 2007, hvor den var 4.4%, før krisen begyndte. Muligvis refererer Trump til tilsvarende tal fra april 2001, hvor den også var 4.4%, som er tidspunktet før arbejdsløsheden steg i kølvandet på IT-boblen i starten af dette årtusind. Det virker derfor som om Trump refererer til andre tal end de officielle tal eller at der fra politisk side forsøges at præsentere en omstændighed i et mere favorabelt lys. Dette synes at være unødvendigt i dette tilfælde, da det er tydeligt, at USAs arbejdsløshedstal er de laveste de har været de sidste ti år, hvilket understreger en sund, omend langvarig trend mod ansættelse siden finanskrisen 2007-2008. Dette understreger også det faktum, at ud fra en overfladisk betragtning, så har det taget USA et årti at komme sig efter de chokbølger finanskrisen sendte ud i arbejdsmarkedet. Dette er jo nok præcis en overfladisk betragtning, da de reelle komplikationer finanskrisen har skabt på arbejdsmarkedet, på kort og lang sigt, er mere nuancerede end kun hvad tallene giver udtryk for. Men ikke desto mindre er der grund til optimisme, da udviklingen konsekvent har gået den rigtige vej. Faktisk kan den amerikanske økonomi bryste sig af at have oplevet 83 måneder i træk med positiv jobvækst, hvilket er en solid og sund trend i den rigtige retning.
Et andet aspekt af Trumps udtalelse i sin tale er påstanden, at virksomheder skaber en jobvækst i USA ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid”. Desværre virker det til at Trump igen forsøger at fremstille situationen i et mere favorabelt lys end hvad fakta kan understøtte. Jeg har hentet tal fra Bureau of Labor Statistics og lavet denne oversigt over udviklingen i arbejdsløshed det seneste års tid:
Som man tydeligt kan se, så er der en fin trend i tallene mod lavere arbejdsløshed over det seneste års tid. Jeg skrev tidligere at USA har oplevet 83 måneders jobvækst i streg, så man vil måske undre sig over at denne graf viser enkelte måneder med stigende arbejdsløshed. Dette skyldes at disse tal vises i procenter, og ikke inkluderer arbejdsløse, der ikke har søgt arbejde indenfor de sidste fire uger. Dette er en metode Bureau of Labor Statistics benytter sig af for at have det mest præcise billede af antallet af nuværende jobsøgende som muligt, men det kan derfor også betyde at der pludseligt kan komme et større antal jobsøgere i den samlede numeriske pulje, og man kan opleve måneder hvor der til trods for måske et par hundrede tusinder nye job stadig sker en stigning i arbejdsløshedsprocenten.
Ikke desto mindre, så er det tydeligt at USA det sidste år har oplevet en nedgang i arbejdsløshedsprocenten fra cirka 4.9% i juli 2016 til 4.4% i august 2017. Dette er altså en reduktion af arbejdsløshedsprocenten på cirka et halvt procent-point på ét års tid. Efter finanskrisen var arbejdsløsheden i USA var på sit højeste punkt i oktober 2009 hvor den var 10%. Over de efterfølgende otte år er arbejdsløshedsprocenten altså faldet næsten 5.6 procentpoint ned til 4.4%, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald i arbejdsløsheden på 0.7 procentpoint per år for hele perioden. Ud fra et fokus på Bureau of Labor Statistics tal er det altså tydeligt at selvom faldet på 0.5 procentpoint arbejdsløshed over det sidste år, set i procenttallene brugt her, er en del af en langvarig sund trend i den rigtige retning, så stemmer det desværre ikke overens med Trumps udtalelser om at der skulle være tale om en stigning i ansættelse, ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid”.
Derudover er der også andre tendenser fra arbejdsløshedstallene, som ikke stemmer godt overens med Trumps valgløfter til sin base, nemlig at de industrier som Trump ønsker genoplivet ikke udgør en særlig stor andel af de nye job, der bliver skabt i USA, heller ikke over det sidste års tid. De tre store områder, der skaber job i USA over det sidste år er hvad Bureau of Labor Statistics betegner som: ”Food services and drinking places”, ”Professional and business services” og “health care“. Disse tre områder udgør de tre industrier, hvor jobvæksten har været størst det sidste års tid, fra juli 2016 til august 2017. ”Food services and drinking places” har ansat 300.000 amerikanere eller cirka 15% af alle ansat i løbet af året. ” Professional and business services” har ansat 507.000 amerikanere eller cirka 26% af alle ansat i løbet af året. ” Health care” har ansat 348.000 amerikanere eller cirka 18% af alle ansat i løbet af året.
I modsætning har de industrier, som Trump har fremhævet som værende de industrier, der skulle genoplives under hans præsidentembede og som har været fokuseret direkte mod hans politiske base, ikke oplevet den samme vækst. For eksempel har den brede betegnelse for industrier relateret til ”construction” ansat cirka 147.000 eller cirka 7.6% af alle ansat i løbet af året. Andre relevante industrier under beskrivelsen ”manufacturing” ansatte 81.000 eller cirka 4.2% af alle ansat i løbet af året.
Det skal noteres at tallene er taget fra de mindre pdf-beskrivelser af arbejdsløshedstallene, som udgives af Bureau of Labor Statistics, og i disse går de ikke altid i dybden med specifikke tal, men undlader ofte tal hvis et område ikke har udviklet sig nævneværdigt siden foregående måned. Derfor vil tallene for ”construction” og ”manufacturing” sandsynligvis være en anelse højere end her, hvis man dykkede helt ned i data. Ikke desto mindre vil den smule de ville stige ikke ændre ved den principielle pointe, at de industrier, som Trump gik til valg på skulle genoplives kun repræsenterer cirka 11.8% af den samlede mængde nye job det sidste års tid. Der er altså langt fra tale om en genoplivning af den type job, som hans politiske base har valgt ham på, blandt andet. Ydermere er der langt fra tale om jobvækst ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid.”
Mit indtryk er at Trump, både som person og politiker, forsøger at associere en fornuftig udvikling med sig selv, snarere end at se den i en større sammenhæng og de mere komplicerede nuancer. Så altså ikke noget, som man ikke ville forvente af en ivrig politiker, men måske en tendens man i særdeleshed kan forvente af USAs nuværende præsident.
Rentestigningen, der ikke kom
Efter mange måneders usikkerhed omkring den amerikanske centralbank Federal Reserves (FED) forventede rentestigninger var der almindelig enighed om at en rentestigning ville være resultatet af centralbankens møder op til torsdag den 17. september i denne uge. Den amerikanske centralbank overraskede mange med beslutningen om ikke at hæve renten.
Centralbankens rente er et uhyre vigtigt redskab til at påvirke USAs økonomi. Amerikanske banker kan låne fra centralbanken og renten er et udtryk for hvad bankerne skal betale for at låne sig til centralbankens midler. Jo lavere renten er jo billigere er det for landets banker at låne penge fra centralbanken. I kølvandet på finanskrisen sænkede centralbanken renten til mellem 0-0.25% for at landets banker kunne have billig adgang til penge, som var hårdt tiltrængt under krisen, hvor den amerikanske finansindustri stod ved afgrundens rand. Det var en del af en bredere politisk strategi om at understøtte en skrøbelig økonomi.
Men denne fremgangsmåde har mødt udbredt kritik. Ovenpå IT-boblen i 2001 valgte den daværende direktør for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, at sænke renten for at komme økonomien og aktiemarkedet til undsætning og dette var en medvirkende årsag til den efterfølgende finanskrise, da den billige adgang til midler var med til at skabe en ny og værre økonomisk boble. Derfor har der været meget fokus på hvorvidt den kunstigt lave rente er hensigtsmæssig på længere sigt. Det har også været meget omtalt i Europa og i Danmark, hvor der specielt i foråret var meget diskussion om hvorvidt aktieprisernes stigning var et uholdbart resultat af den lave rente i USA. Derfor har der også været meget diskussion om hvorvidt globale aktiemarkeder ville opleve et fald i aktiepriser når renten engang blev sænket igen og om sådan et fald kunne betyde en seriøs tilbagegang i den globale økonomi eller begyndelsen på en ny recession.
Centralbankens nuværende direktør Janet Yellen har slået fast tidligere at to af de ting hun holder øje med er arbejdsløshed og inflation. Arbejdsløsheden faldt i august til 5.1%, men som jeg også har beskrevet i tidligere indlæg om arbejdsløshed, og som Janet Yellen også selv har fremhævet, så er den faldende arbejdsløshed ikke udelukkende et positivt tegn for økonomien, hvis det til dels skyldes amerikanere, der forlader arbejdsstyrken i frustration. Det besværliggør nemlig et korrekt billede af arbejdsløsheden i USA, da mange sandsynligvis ville vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de havde muligheden for at finde et job. Med hensyn til inflationen, som er lige under de 2%, som centralbanken ser som mål, forventer Janet Yellen at inflationen stiger i takt at arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden forbedres.
Specielt arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden er vigtige emner helt overordnet fordi mange mener at den økonomiske fremgang siden finanskrisen og den efterfølgende recession har været ensidig. Aktiemarkedet er ikke et fuldstændigt udtryk for den amerikanske økonomi og en rentestigning kan siges at være mere behjælpelig for investeringsbanker, der har adgang til billige penge til investeringer i aktiemarkedet, end banker, der låner pengene for at investere i forretningslivet og den almene økonomi. Richard Traumka, der er direktør for The American Federation of Labor and Congress of Industrial Organisations (AFL-CIO), som er USAs største sammenslutning af fagforeninger, har rost centralbankens beslutning om ikke at hæve renten fordi resultatet kunne ramme almindelige amerikanere hårdest, hvis konsekvenserne blive øget økonomisk ustabilitet.
Janet Yellen har givet udtryk for at hun er meget opmærksom på den nuværende økonomiske uro ovenpå Kinas problemer med sit aktiemarked og devalueringen af landets valuta i august ovenpå forventninger om svagere økonomiske resultater. The Economist anslår at op til $5 trillioner (knap 33 trillioner danske kroner) er gået tabt på de globale aktiemarkeder siden Kina devaluerede sin valuta. USAs centralbank har selv givet udtryk for at dette er omstændigheder, der er vigtige når den økonomiske kontekst for at hæve renten skal tages i betragtning.
Rentesænkingen var et forsøg på at stimulere en kriseramt økonomi, så nu hvor de økonomiske indikatorer begynder at se bedre ud kunne Janet Yellen hæve renten for at undgå at den globale økonomi oplever en forlænget og kunstig adgang til billige midler. Men samtidig kan en hævning af renten, hvis det gøres for hurtigt eller i en kontekst hvor den globale økonomi er skrøbelig resultere i uforudsete og skæbnesvangre konsekvenser.
Næste gang centralbanken FED skal afholde møder for at beslutte sig er henholdsvis december i år og marts næste år. Indtil da er Janet Yellen er fanget i en meget svær position mellem ønsket om at fjerne den kunstige støtte til økonomien og sikre sig at det ikke gøres ufordelagtigt. Frem mod december skal hun tage højde for arbejdsløshed, inflation, aktiemarkeder, Kinas økonomiske problemer og en mængde af andre variabler. Det er et næsten uforståeligt regnestykke, der skal gå op, så det er ikke uforståeligt at der opfordres til tålmodighed.
photo credit: federal reserve d.c. via photopin (license)
J-Kurven 