I løbet af de sidste syv år har USAs økonomi kæmpet sig ovenpå igen efter finanskrisen. Arbejdsløshedsheden var på sit højeste på 10% i oktober 2009 og er nu faldet til 4.2% for september 2017. Dermed er arbejdsløshedsprocenten på sit laveste siden februar 2001, hvilket var sidste gang den var på 4.2%. Dette virker altså til at være en fortsat positiv trend i arbejdsløshedstallene, men desværre er virkeligheden mere kompliceret. I september måned faldt tallet af arbejdspladser med 33.000.
Arbejdsløshedstallene repræsenterer altså et paradoks i den måde de fremstår, da september måned repræsenterer et betydeligt fald i arbejdsløshedsprocenten til 4.2%, men at USAs økonomi til trods for dette mistede 33.000 arbejdspladser. Dette paradoks har jeg beskrevet tidligere i andre indlæg, fordi det ofte er relevant, når man betragter arbejdsløshedstallene i USA. Procenttallene repræsenterer antallet af arbejdsduelige, som har søgt job indenfor de sidste fire uger. Hvis der kommer udsving i dette tal, så kan det overordnede procenttal af arbejdsløse påvirkes med paradoksale resultater.
Hvis færre arbejdsløse søger arbejde én måned, fordi de er frustrerede eller forhindrede, er der færre arbejdsløse i kategorien arbejdsløse, hvilket kan betyde at den overordnede arbejdsløshedsprocent kan rykke sig mere end hvad underliggende antal af arbejdsløse potentielt kunne være. Hvis disse arbejdsløse så vælger at søge arbejde igen kan deres tilstedeværelse i statistikken betyde, at arbejdsløshedsprocenten stiger tilsvarende igen. I begge tilfælde er der ikke tale om store mængder arbejdsløse der står uden for statistikkerne og typisk vil udsving i arbejdsløshedsprocenten ikke være markante, selvom de i nogle tilfælde vil være relevante. For september måned opgøres det at cirka 1.6 millioner arbejdsløse amerikanere ikke har ansøgt om job indenfor de sidste fire uger og altså ikke figurerer i arbejdsløshedsprocenten. Dette er også en stigning på cirka 100.000 fra forrige måned.
En vigtig del af forklaringen på oktobers negative jobtal er at i september måned var at ramte orkanerne Irma og Harvey USA, hvilket påvirkede virksomheder og ansatte i henholdsvis Florida og Texas. Evakueringer eller lukning af virksomheder og forretninger mens orkanerne ramte betød at mange amerikanere, som havde beskæftigelse, ikke kunne arbejde, heller ikke modtog lønninger og derfor regnes som arbejdsløse for måneden. Antallet af amerikanere, der bidrager til arbejdsløshedstallet på grund af disse årsager er 105.000.
Overordnet set er september måneds arbejdsløshedstal påvirkede af orkanerne og når de ramte stater kommer sig ovenpå konsekvenserne vil arbejdsløshedstallene sandsynligvis vende tilbage til den overordnede positive trend i jobskabelse i USA. Hvor hurtigt dette vil ske kommer til at vise sig inden længe, når tallene for oktober offentliggøres til november. Det bliver også spændende, at følge med i hvorvidt de arbejdsløse der lige nu står uden for statistikkerne vil røre mere på sig over de kommende måneder og hvordan det påvirker den overordnede arbejdsløshedsprocent.