I dag, den syvende september, fejrer USA Labor Day, en national helligdag, der fejrer arbejderbevægelsen og hvad den har betydet for nationen. Dagen fejres som en fridag hver første mandag i september og er tæt beslægtet med hvad vi som danskere fejrer, når vi fejrer 1. maj. Når vi fejrer arbejderbevægelsen i Danmark og specielt hvad vi kalder den ”danske model”, så fejrer vi et system, hvor fagforeninger har meget stor indflydelse på vegne af danskere til at forhandle løn og arbejdsvilkår. Når vi fejrer 1. maj, så er det meget naturligt for os at vi nyder godt af resultaterne af et system og et samfund, hvor danske fagforeninger spiller en stor rolle. Dette er ikke tilfældet for USA, hvor fagforeninger historisk er blevet mødt med mistro og modstand og hvor fagforeningernes magt er meget mindre fremtrædende i USAs økonomi. Denne modstand mod fagforeninger betyder også at både løn og arbejdsforhold ikke overraskende er meget anderledes i USA end de er i Danmark.

I marts blev jeg interviewet til Radio24syv, fordi Walmart, den amerikanske kæde af kæmpe-supermarkeder, havde meddelet at hæve lønningerne for cirka 500,000 af deres ansatte. Der var tale om at hæve den mindsteløn firmaet betalte fra $7.25 i timen (cirka 48 kroner) til $9 i timen (cirka 60 kroner). Dette blev gjort på grund af flere faktorer, ikke mindst fordi at Walmart har haft svært ved at holde på deres ansatte. Til trods for at Walmart er verdens største virksomhed og ansætter mere end 1,4 millioner amerikanere (cirka 1% af den amerikanske arbejdsstyrke), så er der meget der tyder på at de ansatte i Walmart hellere vil arbejde andre steder. Walmart har i flere år lidt under at en meget stor andel af deres ansatte forlader virksomheden hvert år. Helt præcist forlader 44% af de ansatte i Walmart deres job i løbet af ét enkelt år. Det giver et enormt pres på virksomheden i forhold til at skulle bruge mange resurser på både at ansætte og oplære næsten halvdelen af deres arbejdsstyrke hvert år.

Derfor besluttede Walmart at hæve virksomhedens mindsteløn ud fra forhåbningen om at færre ansatte ville sige op for at lede efter arbejde andetsteds. Det var altså ikke ud fra en ren ideologisk holdningsændring, men også en mere pragmatisk tilgang til hvordan Walmart som virksomhed skal kunne fastholde deres ansatte i deres stillinger. Men uanset motivet, så ville hævningen af virksomhedens mindsteløn blive en stor udfordring, for hvordan balancerer man den øgede udgift i form af lønninger med et konstant pres på at drive en strømlinet virksomhed så billigt som muligt?

Det viser sig allerede nu at denne balancegang har vist sig svær at håndtere. Ifølge Bloomberg News har afdelinger af Walmarts regionale ledelse nemlig valgt at skære i mængden af den arbejdstid de ansatte har for bedre at kunne håndtere deres øgede udgifter. Dette kan for mange ansatte betyde stor usikkerhed i forbindelse med deres arbejdsskemaer og det vil muligvis for nogen betyde at selvom de får mere i løn, så arbejder de mindre og måske derfor slet ikke er bedre stillet end tidligere. Det kan også potentielt betyde at hvad der blev vundet af de cirka 500,000 ansatte da lønningerne blev hævet måske så småt er ved at blive undermineret. Det kan heller ikke udelukkes at det er et udtryk for en manglende overordnet strategi frem mod en langsigtet balancegang.

Walmart, verdens største virksomhed mere mere end 2,2 millioner ansatte på verdensplan, ønsker ikke at dele sine beslutninger med fagforeninger og foretrækker kunne træffe beslutninger helt uden fagforeningers indblanden. Walmart er fokuseret på ikke at skulle forholde sig til fagforeninger og gik i 2005 endda så vidt som at lukke en Walmart i Quebec i Canada og fyre 190 ansatte, fordi de ansatte stemte for at danne en fagforening. Det var første gang at ansatte i Walmart havde stemt ja til det i Nord-Amerika og virksomheden reagerede prompte. Walmart er interesserede i at tage deres egne beslutninger og det kommer fagforeninger ikke til at påvirke foreløbigt.

I dag fejrer USA Labor Day og mange amerikanere tager nok i Walmart for at købe ind, enten til fejring eller bare til det fornødne. Men det er stadig helt tydeligt at de ansatte i Walmart ikke har meget at fejre, specielt hvis den nuværende stræben efter en fornuftig balancegang vil ende med at lede tilbage mod status quo.

(Dette er linket til mit interview med Radio24syv i marts. Indslaget om Walmart starter 29.58 – http://www.radio24syv.dk/programmer/datolinjen/11027551/01:30/datolinjen-09-03-2015/?alle)