Efter problemer med at gennemføre en tilbagerulning af Obamas helbredslovgivning Obamacare står Trump og republikanerne overfor den næste store politiske og lovgivningsmæssige udfordring: Skattelettelser. I årtier har det været en ideologisk mærkesag for republikanerne at sænke skatter i USA og på overfladen står republikanerne stærkt for nu at kunne vedtage love med dette formål. Men til trods for at have flertal i både repræsentanternes hus og senatet står republikanerne overfor interne uenigheder, der kan have konsekvenser for den skattelovgivning de gerne vil vedtage.

Ifølge den nyeste Gallup-måling står Trump nu kun med 37.1% af amerikanernes støtte hvorimod 56.9% misbilliger Trump. Dette er en del af en længerevarende trend hvor Trumps støtte er faldet løbende og nu er omtrent så lavt, som den nogensinde har været. En del af forklaringen på dette skyldes sandsynligvis, at hverken Trump eller republikanerne i kongressen endnu har kunnet gennemføre nogle af de politiske løfter der blev afgivet mens republikanerne var i opposition under Obama og de løfter Trump afgav som præsidentkandidat op til valget. Specielt republikanernes løfte om at omstøde Obamas helbredslovgivning, også kendt som Obamacare, har vist sig at være besværligt for republikanerne at gennemføre, til trods for deres flertal i begge kongressens kamre. Alene i år har republikanerne forsøgt ad flere omgange at omstøde dele af Obamacare og forsøgt gennem indirekte afstemninger om underliggende budgetter at underminere lovgivningen, men enten er disse afstemninger fejlet eller også har republikanerne aflyst afstemninger, da det blev tydeligt, at de ikke ville vinde dem. Republikanerne står nu i en noget paradoksal situation, fordi de har brugt årevis på at signalere til deres base, at Obamacare er en fundamental destruktiv lovgivningspakke og derved gjort fjernelsen af Obamacare til et af deres vælgeres vigtigste politiske ønsker, men alligevel står de nu i en situation, hvor de ikke kan opfylde dette ønske. Konsekvenserne ved denne situation for republikanerne er ikke definitive, men uden en klar politisk sejr til midtvejsvalget i 2018 vil det være rimeligt at forestille sig at republikanerne kommer til at lide tilbagegang, hvilket igen kan have konsekvenser for deres evne til at gennemføre lovgivning i fremtiden.

Ud af denne kontekst har republikanerne flyttet deres fokus fra fjernelsen af Obamacare til skattelettelser for at opnå en tiltrængt politisk og ideologisk sejr. Til trods for at skattelettelser er en prioritet for republikanerne er der flere interne problematikker blandt republikanerne, der kaster tvivl over hvilke specifikke skattelettelser de kan opnå. En af de centrale problematikker er hvordan disse skattelettelser påvirker fremtidige budgetter. Bland både politikere og økonomer er der, for at sige det mildt, en splittelse mellem de, der mener at skattelettelser giver virksomheder mere økonomisk frihed til at disponere over budgetter og derfor også til at ansætte flere og forøge den økonomiske vækst og de, der mener at skattelettelser historisk set er blevet disponeret meget bredt af virksomheder og at store skattelettelser ikke har udlignet de følgende budgetunderskud. Dette er ikke en diskussion jeg vil komme mere ind på i denne omgang, men det bestemt være interessant at skrive om i fremtiden. I denne omgang er denne diskussion vigtig at gøre opmærksom på fordi Trump har udtrykt et meget klart krav om at et centralt element af den kommende skattelovgivning skal være at sænke beskatningen af virksomheder fra 35% til 20%, et krav Trump har givet udtryk for ikke står til forhandling. Men et sådan krav er ikke uden problematikker eller konsekvenser. Udregninger alene af dette forslag antyder en konsekvens i form af en tilføjelse til statsunderskuddet på $1.5-2 billioner, ikke ligefrem et positivt resultat for en præsident, der gik til valgkamp på sin forståelse for forretningsverdenen med en stærk kritik af USAs statsunderskud.

Et andet element er hvordan beskatninger og udgifter kan påvirke de enkelte staters budgetter. En af Trumps forslag til hvordan skattelettelserne skal budgetteres er ved at påvirke eller fjerne skattefradrag på statsligt eller lokalt niveau. Den lovgivning, der ønskes ændret er det såkaldte ”State and Local Taxes” (SALT), som tillader amerikanere forskellige fradrag i deres skattebetalinger på stats- eller lokalniveau i forhold til indkomstskatter de har betalt føderalt. Dette er en del af skattelovgivningen i USA, der går tilbage til den første føderale lov om indkomstbeskatning fra 1913 og selvom den har udviklet sig noget siden da, giver den mulighed for at lave afdrag i forbindelse med specielt ejendoms- og indkomstbeskatning. En af årsagerne til at fjerne SALT er prisen: Den er en af de dyreste føderale skatteudgifter og anslås at koste $96 milliarder i 2017 og anslås at komme til at koste $1.3 billion i perioden 2017-2026. Der vil altså være mange penge at spare på det føderale budget ved at fjerne SALT fra skattelovgivningen. Men dette forslag har mødt modstand, da mange republikanere mener, at forslaget vil betyde en slags ”dobbeltbeskatning” af indkomst eller fast ejendom. Republikaneren Kevin Brady, som er medlem af repræsentanternes hus og chairman for komiteen for House Ways and Means, mener at der kan findes en kompromisløsning hvorved individer kan få afdrag på ejendomsskat, men ikke indkomstskat, selvom han dog ikke mener, der skal pålægges nogle begrænsninger på virksomheder. Hvordan SALT bliver en del af en eventuel skattelovgivningspakke er derfor noget usikkert, men der er endnu ingen klar vej frem for republikanerne.

Et andet ømt punkt for republikanerne når det kommer til skattelovgivningen er hvorvidt, der skal ændres på den såkaldte ”401(k)”-provision under USAs skattelovgivning. Denne provision er amerikanernes mulighed for at indbetale penge løbende til en pensionsopsparing, der trækkes ubeskattet fra deres lønseddel. Under nuværende regler kan amerikanere overføre cirka $18.000 årligt (eller $24.000 hvis man er over 50) skattefrit til deres pensionsopsparing 401(k). Et af forslagene republikanerne har luftet er at sænke dette beløb fra $18.000 til $2.400. Dette vil ifølge den førnævnte Kevin Brady være en del af en overordnet indsats mod at øge amerikanernes incitament til at spare op selv og tidligere. I den sammenhæng skal reduktionen af det det årlige beløb, der kan overføres skattefrit til pensionsopsparingen, nok ikke ses som et direkte incitament, med mindre det opfattes sådan at selvbestemmelse over sine egne midler er vigtigere end ”tvungen” betaling til pension. Det virker mere sandsynligt, at den egentlige årsag til denne foreslåede reduktion er at kunne beskatte indkomst umiddelbart, snarere end kun når de opsparede pensioner udbetales. Dette ville hjælpe offentlige budgetter i forhold til beskatning af indkomst, som nok snarere er det reelle motiv bag end et ønske om at give den enkelte borger mere selvbestemmelse. Som en del af diskussionen vedrørende disse 401(k)-pensionsopsparinger har Trump udtalt at de ikke bliver rørt i den skattelovgivning, der vil blive fremlagt af republikanerne. Dette udtaler Trump til trods for at republikanske lovgivere i kongressen regner med at ændringer af denne pensionsordning vil blive en del af skattelovgivningen. David Schweikert, et andet republikansk medlem af repræsentanternes hus og medlem af House Ways and Means-komiteen, er citeret i New York Times for at have sagt om Trumps udtalelser: ”Det er os, der skriver lovgivningen. På et eller andet tidspunkt skal han være enig eller erklære veto.” Dette citat giver det klare indtryk, at der ikke på nuværende tidspunkt er en samlet front på republikanernes side og at Trump ikke virker til at arbejde tæt med de republikanske lovgivere om de specifikke detaljer, der skal ordnes i den massive skattelovgivningspakke de er i gang med at udarbejde.

For nyligt har det været meget dækning af to republikanere, som har kritiseret Trump direkte: Senator Jeff Flake fra Arizona og senator Bob Corker fra Tennessee. Deres udtryk for frustration og forfærdelse over Trumps ledelse af det republikanske parti er blevet meget bredt rapporteret og mange, inklusive mig, mener at hvad de udtrykker reflekterer mange republikaneres meninger, meninger som holdes bag lukkede døre. Det er mit indtryk at republikanerne for det meste foretrækker at holde eventuel kritik af deres partis leder bag lukkede døre og fokusere på at arbejde mod lovgivning i stedet for at ende i et internt partislagsmål. Men man får mere og mere fornemmelsen af at republikanerne for alvor har brug for en håndgribelig politisk sejr de kan samle sig om, både fordi der nu kun er cirka et år til næste midtvejsvalg, men også fordi at republikanerne ikke virker til at samle sig og begejstret stå bag den nuværende republikanske ledelse under præsident Trump.