Forside » Arbejdsmarked
Category Archives: Arbejdsmarked
Rentestigningen, der ikke kom
Efter mange måneders usikkerhed omkring den amerikanske centralbank Federal Reserves (FED) forventede rentestigninger var der almindelig enighed om at en rentestigning ville være resultatet af centralbankens møder op til torsdag den 17. september i denne uge. Den amerikanske centralbank overraskede mange med beslutningen om ikke at hæve renten.
Centralbankens rente er et uhyre vigtigt redskab til at påvirke USAs økonomi. Amerikanske banker kan låne fra centralbanken og renten er et udtryk for hvad bankerne skal betale for at låne sig til centralbankens midler. Jo lavere renten er jo billigere er det for landets banker at låne penge fra centralbanken. I kølvandet på finanskrisen sænkede centralbanken renten til mellem 0-0.25% for at landets banker kunne have billig adgang til penge, som var hårdt tiltrængt under krisen, hvor den amerikanske finansindustri stod ved afgrundens rand. Det var en del af en bredere politisk strategi om at understøtte en skrøbelig økonomi.
Men denne fremgangsmåde har mødt udbredt kritik. Ovenpå IT-boblen i 2001 valgte den daværende direktør for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, at sænke renten for at komme økonomien og aktiemarkedet til undsætning og dette var en medvirkende årsag til den efterfølgende finanskrise, da den billige adgang til midler var med til at skabe en ny og værre økonomisk boble. Derfor har der været meget fokus på hvorvidt den kunstigt lave rente er hensigtsmæssig på længere sigt. Det har også været meget omtalt i Europa og i Danmark, hvor der specielt i foråret var meget diskussion om hvorvidt aktieprisernes stigning var et uholdbart resultat af den lave rente i USA. Derfor har der også været meget diskussion om hvorvidt globale aktiemarkeder ville opleve et fald i aktiepriser når renten engang blev sænket igen og om sådan et fald kunne betyde en seriøs tilbagegang i den globale økonomi eller begyndelsen på en ny recession.
Centralbankens nuværende direktør Janet Yellen har slået fast tidligere at to af de ting hun holder øje med er arbejdsløshed og inflation. Arbejdsløsheden faldt i august til 5.1%, men som jeg også har beskrevet i tidligere indlæg om arbejdsløshed, og som Janet Yellen også selv har fremhævet, så er den faldende arbejdsløshed ikke udelukkende et positivt tegn for økonomien, hvis det til dels skyldes amerikanere, der forlader arbejdsstyrken i frustration. Det besværliggør nemlig et korrekt billede af arbejdsløsheden i USA, da mange sandsynligvis ville vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de havde muligheden for at finde et job. Med hensyn til inflationen, som er lige under de 2%, som centralbanken ser som mål, forventer Janet Yellen at inflationen stiger i takt at arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden forbedres.
Specielt arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden er vigtige emner helt overordnet fordi mange mener at den økonomiske fremgang siden finanskrisen og den efterfølgende recession har været ensidig. Aktiemarkedet er ikke et fuldstændigt udtryk for den amerikanske økonomi og en rentestigning kan siges at være mere behjælpelig for investeringsbanker, der har adgang til billige penge til investeringer i aktiemarkedet, end banker, der låner pengene for at investere i forretningslivet og den almene økonomi. Richard Traumka, der er direktør for The American Federation of Labor and Congress of Industrial Organisations (AFL-CIO), som er USAs største sammenslutning af fagforeninger, har rost centralbankens beslutning om ikke at hæve renten fordi resultatet kunne ramme almindelige amerikanere hårdest, hvis konsekvenserne blive øget økonomisk ustabilitet.
Janet Yellen har givet udtryk for at hun er meget opmærksom på den nuværende økonomiske uro ovenpå Kinas problemer med sit aktiemarked og devalueringen af landets valuta i august ovenpå forventninger om svagere økonomiske resultater. The Economist anslår at op til $5 trillioner (knap 33 trillioner danske kroner) er gået tabt på de globale aktiemarkeder siden Kina devaluerede sin valuta. USAs centralbank har selv givet udtryk for at dette er omstændigheder, der er vigtige når den økonomiske kontekst for at hæve renten skal tages i betragtning.
Rentesænkingen var et forsøg på at stimulere en kriseramt økonomi, så nu hvor de økonomiske indikatorer begynder at se bedre ud kunne Janet Yellen hæve renten for at undgå at den globale økonomi oplever en forlænget og kunstig adgang til billige midler. Men samtidig kan en hævning af renten, hvis det gøres for hurtigt eller i en kontekst hvor den globale økonomi er skrøbelig resultere i uforudsete og skæbnesvangre konsekvenser.
Næste gang centralbanken FED skal afholde møder for at beslutte sig er henholdsvis december i år og marts næste år. Indtil da er Janet Yellen er fanget i en meget svær position mellem ønsket om at fjerne den kunstige støtte til økonomien og sikre sig at det ikke gøres ufordelagtigt. Frem mod december skal hun tage højde for arbejdsløshed, inflation, aktiemarkeder, Kinas økonomiske problemer og en mængde af andre variabler. Det er et næsten uforståeligt regnestykke, der skal gå op, så det er ikke uforståeligt at der opfordres til tålmodighed.
photo credit: federal reserve d.c. via photopin (license)
Juni måned: Endnu en paradoksal måned for amerikansk arbejdsløshed
Ifølge Bureau of Labor Statistics tilføjede den amerikanske økonomi 223,000 nye job i juni måned og arbejdsløshedsprocenten faldt til 5.3%, det laveste siden april 2008.
Det er gode nyheder for den amerikanske økonomi, men ligesom sidste måned hvor arbejdsløshedsprocenten steg til trods for at der var fremgang i nye job og tillid til økonomien, er denne måneds tal også paradoksale. Ulig forrige måneds arbejdsløshedstal er denne måneds tal desværre ikke udtryk for et positivt paradoks, men et negativt pardoks. Det store fald i arbejdsløshedsprocenten er ikke primært forårsaget af amerikanere der finder arbejde, men at et stort antal amerikanere ikke længere regnes med i statistikkerne. I juni måned forlod 432,000 amerikanere arbejdsstyrken, hvilket betød at de ikke regnes med i statistikkerne for arbejdsløse. Det er disse amerikaneres fravær fra statistikkerne, der er den primære årsag til faldet i arbejdsløshedsprocenten fra 5.5% til 5.3%, og altså ikke den fornuftige fremgang i nye ansættelser.
Den sektor af økonomien, der ansatte flest i juni måned var forretningsservice, der skabte 64,000 nye job, herunder midlertidige stillinger, der skabte cirka 20,000 nye job, arkitektur- og ingeniørstillinger, der skabte cirka 4,000 nye job, og IT-design og lignende tjenester, der skabte cirka 4,000 nye job. Denne sektor klarede sig bedre i juni måned end gennemsnittet per måned for de sidste 12 måneder, der ligger på 57,000 nye job.
Derudover var de sektorer der ansatte flest i juni måned sygepleje, detailhandlen og finans. Sygeplejesektoren ansatte 40,000, detailhandlen 33,000 og finanssektoren ansatte 20,000 i juni måned. Specielt sygeplejen som sektor i den amerikanske økonomi er i vækst, hvor juni måneds nye job er lidt højere end de sidste 12 måneders gennemsnit på 34,000 nye job om måneden.
I juni måned var der ikke nogen stigning i den gennemsnitlige timeløn på $24.95 for alle amerikanere, der regnes med i arbejdsløshedstallene. Over det sidste års tid har der ifølge Bureau of Labor Statistics været en stigning i lønninger på i alt 2%, men altså ingen stigning i lønninger i juni måned.
Fremgang i jobskabelsen er positivt og 223,000 nye arbejdspladser i juni er et godt tegn. Det ligger næsten præcist på månedsgennemsnittet over det sidste år på 221,000 nye job om måneden, så der er altså hverken tale om at det går langsommere eller hurtigere end forrige måneder. De 223,000 kan jo blive revideret i den kommende tid, men som udgangspunkt er det et udtryk for en stabil jobskabelse i USA.
Som sagt skal man dog tage arbejdsløshedsprocenten med et gran salt og huske på at faldet i juni måned primært var baseret på amerikanere der forlader arbejdsløshedsstatistikkerne end jobskabelse. I sidste måned kom der flere amerikanere ud på jobmarkedet end der fandt arbejde og arbejdsløshedsprocenten steg. I denne måned har langt flere amerikanere så forladt jobmarkedet og arbejdsløsheden end dem der rent faktisk fandt arbejde, og derfor faldt arbejdsløshedsprocenten disproportionalt i forhold til jobskabelsen.
Alt i alt var juni en udemærket måned for USAs økonomi, hvor der til trods for den lave arbejdsprocent var en solid, om end gennemsnitlig, jobskabelse.
Photo Credit: Weekend work 2012-09-24 08 via photopin (license)
Maj måned: Arbejdsløshedstallet faldt, arbejdsløsheden steg
I fredags offentliggjorde Bureau of Labor Statistics de nyeste arbejdsløshedstal fra USA og de viste at den amerikanske økonomi havde tilføjet hele 280,000 ny job i maj måned. Det er en tiltrængt fremgang ovenpå de forrige måneders arbejdsløshedstal, specielt marts måned, hvor der var udbredt skuffelse over at økonomien kun kunne tilføje 126,000 job. Når man tager i betragtning, at gennemsnittet for de sidste tolv måneder er 251,000, så var marts måneds arbejdsløshedstal særdeles skuffende og var med til at kaste tvivl over økonomiens fremgang efter recessionen. Det gik dog bedre i april hvor tallet steg til 223,000 og nu ser det altså ud til at tallet for maj måned er tallet nået op på 280,000, et godt stykke over gennemsnittet for det sidste år. Specielt indenfor turist- og underholdningsindustrien, sygeplejeindustrien og detailhandlen var der fremgang i ansættelsen i maj, og deres andel af det samlede jobtal udgjorde 135,000 nye job.
Arbejdsløshedsprocent i april var 5.4%, men i maj steg den faktisk til 5.5%. Det kan virke paradoksalt, eller decideret selvmodsigende, at arbejdsløshedsprocenten kan stige, selvom økonomien rent faktisk skaber 280,000 nye job, men forklaringen er meget enkel. I samme periode som disse nye job blev oprettet forøgedes den civile arbejdsstyrke med 397,000, altså over hundredetusinde mere end der fandt job i samme periode. At flere mennesker vælger at søge efter arbejde, kan også tolkes som at der findes større tiltro til at den amerikanske økonomi er i bedring og derfor er flere arbejdsløse i denne sammenhæng heller ikke nødvendigvis et dårligt tegn.
Kigger man på tallene for de amerikanere, der har søgt job indenfor de seneste 12 måneder, men ikke indenfor de sidste fire uger er tallet faldet 268,000 i forhold til maj 2014. Ser man på tallene for de amerikanere, som helt har opgivet at lede efter arbejde er tallet ligeledes faldet, her med 134,000 i forhold til maj 2014.
Fremgangen i arbejdsløshedstallet for maj er et godt tegn for fremgangen i den amerikanske økonomi, og tiltrængt ovenpå årets første sløve måneder. Paradoksalt nok kan arbejdsløshedsprocentens stigning på 0.1% faktisk ses som et sundhedstegn for økonomien, såfremt flere amerikanere mener at økonomiens tilstand er så meget i forbedring, at de begynder at søge arbejde, specielt sammenholdt med at de amerikanere, der søger job over længere tid eller forsvinder fra jobmarkedet falder.
Alt i alt er arbejdsløshedstallene for maj måned positive og USAs økonomi lader til at tage fart igen efter et sløvt forår.
Photo Credit: Kimball Track Work – Finishing Steps via photopin (license)
50 timers arbejdsuge eller fattigdom
OECD har i en nyligt udgivet rapport om mindsteløn og fattigdom på globalt plan slået fast at en amerikaner, der skal forsørge to børn, skal arbejde 50 timer om ugen på mindsteløn for at tjene nok til ligge på fattigdomsgrænsen. Tallene fremhæver USAs paradoksale rolle i den globale økonomi, hvor USA er den største økonomiske kræft i verden samtidig med at mange hårdtarbejdende amerikanere er betydeligt dårligere stillede end borgere i andre vestlige lande. At der er tale om amerikanere på mindsteløn, som er forsørgere er afspejler korrekt mindstelønsmodtagere, da deres gennemsnitsalder er knap 29 år, og at der altså i langt størstedel af tilfældene ikke er tale om teenagere i deltidsstillinger.
Debatten om mindstelønnen er blevet et fremtrædende tema på den politiske dagsorden og vil blive et vigtigt emne frem mod præsidentvalget i 2016. Det er i hvert fald et emne, som jeg løbende vil vende tilbage til, både når der kommer udviklinger som OECDs rapport, men også for at prøve at skille politiske dagsordener fra den økonomiske virkelighed.
Der er flere ting, der kan slås helt og aldeles fast om den økonomiske virkelighed ovenpå OECDs rapport. For det første er mindstelønnen er ikke længere et rimeligt subsistensgrundlag for den hårdtarbejdende amerikaner. Dette bryder med den traditionelle selvopfattelse som er en del af den amerikanske drøm, at amerikanere altid vil kunne forbedre deres stand i verden ved hårdt arbejde og tage plads i den amerikanske middelklasse. Når en amerikaner, der skal forsørge to børn, skal arbejde 50 timer om ugen på mindstelønnen på $7.25 i timen (cirka 48 kroner) for blot at kunne ramme fattigdomsgrænsen, vidner dette om at fuldtidsarbejde på mindstelønnen ofte ikke er en kamp for fremtiden, men en kamp mod fattigdom.
For det andet vil en mindsteløn, der ikke kan løfte folk ud af fattigdom, betyde en forøgelse af økonomisk ulighed, eftersom amerikanere med lavt eller intet uddannelsesniveau risikerer at blive del af en økonomisk underklasse, som ikke vil have mulighed for at investere i uddannelse for dem selv eller deres børn.
I 2014 var der cirka 1.3 millioner amerikanere der tjente mindstelønnen og yderligere 1.7 amerikanere der tjente under mindstelønnen på $7.25 i timen. Samlet er der altså hele 3 millioner amerikanere, der for at kunne komme over fattigdomsgrænsen skal arbejde over 50 timer om ugen, og nogen endda meget mere. Selv da er det kun tale om at komme over fattigdomsgrænsen. Derfra er der lang vej igen til indtjening, der virkelig kan gøre en forskel i de amerikaneres liv.
Som perspektiv til vestlige lande skal en englænder, der skal forsørge to børn, arbejde knap 15 timer om ugen, for at ramme Storbritanniens fattigdomsgrænse. I Australien skal man arbejde knapt 8 timer om ugen og i Tyskland knapt 30 timer om ugen. Det er altså tydeligt fra OECDs rapport at når USA sammenligner sig med andre vestlige lande er amerikanere betydeligt dårligere stillede end tyskere, australiere og englændere, når det kommer til at arbejde sig ud af fattigdom. Det er en meget vigtig pointe at holde fast i, når man debatterer mindstelønnen i USA, uanset politisk ståsted.
Photo Credit: still searching for the american dream : ishootwindows, san francisco (2013) via photopin (license)