I kølvandet på det seneste masseskyderi den 14. Februar i Florida, hvor 17 highschool-elever blev skudt, er debatten om regulering af skydevåben endnu engang blusset op i USA. Til trods for endnu et frygteligt og tragisk masseskyderi virker det ikke meget mere sandsynligt end tidligere masseskyderier, at kongressen gennemfører lovgivning, der regulerer skydevåben i USA, specielt på grund af den magtfulde våbenlobby National Rifle Association (NRA). I dette indlæg skriver jeg om den historiske og forfatningsmæssige kontekst af våben i USA, om masseskyderier som en del af USAs moderne historie og den enorme indflydelse NRA har i amerikansk politik.

Klokken 14.19 (amerikansk tid) den 14. februar gik den 19-årige Nikolas Jacob Cruz ind på sin tidligere highschool, Marjory Stoneman Douglas High School i Florida og åbnede ild mod studerende og lærere med en AR-15 semi-automatisk riffel. Skyderiet varede seks minutter og kostede 14 elever og tre lærere livet. Senere på eftermiddagen, efter at have købt en sodavand i en lokal Subway og besøgt en lokal McDonalds blev Cruz anholdt og afventer nu sin dom. I kølvandet på denne frygtelige masseskydning af unge amerikanere og deres lærere står USA endnu engang overfor en kompliceret offentlig debat: Hvordan forholder man sig til at masseskydninger i USA sker så ofte som de gør og kræver så mange menneskeliv? Hvordan forholder man sig til det som menneske og hvordan forholder USA sig til det som et samfund?

Det er kæmpestore spørgsmål, og jeg mener absolut ikke at jeg selv har alle svarene. Ikke desto mindre er det vigtigt at se på historiske omstændigheder, der har haft afgørende indvirkning på hvordan USAs holdning til våben har påvirket landets historie og lovgivning, som blandt andet betyder, at USA uden sidestykke er den nation i den vestlige verden, der er mest plaget af dødsfald relateret til skydevåben og mest plaget af masseskyderier. I dette indlæg beskriver jeg nogle af de vigtigste årsager til, at USA oplever disse skyderier så ofte som de gør samtidig med, at der ikke virker til at være den samme lovgivningsmæssige regulering af skydevåben, som er set i England, Australien og Japan.

Skydevåben som en kompliceret historisk ret

For europæere kan det være svært at forstå USAs og amerikaneres forhold til skydevåben. Forholdet til skydevåben strækker sig helt tilbage til landets grundlæggelse med rødder der går endnu længere tilbage. Men hvis man ser på USAs forfatning er det åbenlyst at se på det andet forfatningstillæg, som sammen med ni andre forfatningstillæg vedtaget i 1791 refereres til som ”Bill of Rights”. Det andet forfatningstillæg er det forfatningstillæg, der refereres til når amerikanere erklærer deres ret til at eje våben som en forfatningssikret rettighed. Tillægget siger i sin helhed:

”A well regulated militia, being necessary to the security of a free state, the right of the people to keep and bear arms, shall not be infringed.”

Selvom det er et meget kort forfatningstillæg siger det meget om den historiske kontekst det blev udformet i. Det blev udformet og vedtaget i tiden efter USA blev grundlagt efter en krig mod England, hvor der var mange amerikanere, der frygtede yderligere væbnede konflikter med England til trods for den nyligt vundne fred. Tanken om en fælles national hær var omdiskuteret og problematisk, men mange mente, at det var vigtigt at staterne kunne opretholde en grad af individuelt forsvar skulle udefrakommende true dem, så derfor sikrede dette forfatningstillæg, at den nyoprettede kongres under forfatningen ikke kunne underminere løsere grupper af soldater, ”militias”, fra retten til at bevæbne sig selv. I dette korte forfatningstillæg er der en grundlæggende konflikt mellem to begreb: ”well-regulated” og ”infringed”. På den ene side lægger tillægget op til en lidet specifik regulering af disse militias, men samtidig skal den grundlæggende ret til våben ikke undermineres.

National Rifle Association (NRA)

I moderne tid har våbenfortalere og NRA hæftet sig mest ved den forfatningsmæssige opfattelse, at ethvert forsøg på at regulere skydevåben eller begrænse amerikaneres adgang til skydevåben per definition er forfatningsstridigt og derfor ulovligt. Denne næsten fundamentalistiske opfattelse af forfatningen har vist sig at være utrolig effektiv til trods for store nationale tragedier forbundet med skydevåben:

• I oktober 2017 skød Stephen Paddock mod en koncert i Las Vegas fra et hotelværelse. Han dræbte 58 og sårede 851 med en blanding af forskellige våben. I dagene efter foretog Gallup en meningsmåling om skydevåben, hvor 60% af de adspurgte gav udtryk for at de ønskede strammere våbenlovgivning.
• Ifølge en meningsmåling fra Quinnipac University fra den 20. februar (under en uge efter masseskydningen i Florida) støttede 66% af amerikanere strengere våbenlovgivning.

Selvom disse meningsmålinger er taget umiddelbart efter skyderier, og derfor må antages at være påvirket af disse tragedier, giver de stadig et indtryk af, at der er en solid opbakning i den amerikanske befolkning for at yderligere regulering af USAs våbenlove. Ikke desto mindre har nyere tragedier ikke resulteret i lovgivninger i kongressen. Dette skyldes i høj grad at NRA, som en interesseorganisation for skydevåben og rettigheder forbundet til skydevåben, har meget politisk magt i forhold til at forhindre politisk regulering af skydevåben.

Martin Gilens, som er professor i politik ved Princeton University, beskriver i sin bog ”Affluence and Influence” hvilken indflydelse politiske donationer og interesseorganisation har på det amerikanske demokrati med et fokus på hvordan den indflydelse påvirker sandsynligheden for specifik lovgivning. Hans og andres forskning påpeger at interesseorganisationers indflydelse overordnet set følger befolkningens holdninger, og at det overordnet set ikke er muligt for interesseorganisationer at påvirke den nationale holdning på et specifikt område. Den væsentligste undtagelse er den indflydelse, som modstandere af våbenlovgivning, med NRA i spidsen, kan udøve på lovgivning. Martin Gilens fremhæver NRA som den måske mest indflydelsesrige interesseorganisation i USA. Hvorfor dette er tilfældet kan være et resultat af forskellige faktorer: Som udgangspunkt har NRA fokus på primært at forhindre ny lovgivning snarere end at skulle kæmpe for ny lovgivning. Tilhængere af strengere regulering af skydevåben har en større udfordring i at støtte op om eksisterende lovforslag eller udforme nye tiltag for derefter at samle støtte i befolkningen og den lovgivningsmæssige forsamling. En anden faktor som Martin Gilens fremhæver er politiske donationer, hvor interesseorganisationer imod yderligere regulering af skydevåben, herunder NRA, donerer langt flere penge til amerikanske politikere end tilhængere af strengere lovgivning gør. Derudover har NRA været gode til at mobilisere sine tilhængere i flere forskellige sammenhænge på en måde mange andre interesseorganisationer ikke kan komme i nærheden af.

”A good guy with a gun”

På den konservative konference CPAC i denne uge kommenterede NRAs formand Wayne LaPierre reaktionerne ovenpå masseskyderiet i Florida. I vanlig højstemt stil kommenterede Wayne LaPierre at reaktionen ovenpå masseskyderierne var udtryk for en ”elite”, der ”hader NRA, hader det andet forfatningstillæg” og ”hader individuel frihed.” Han udtrykte sin bekymring for en potentiel politisk udvikling i USA: ”Hvis disse såkaldte europæiske socialister overtager Huset [Repræsentanternes Hus] og Senatet og gud forbyde at de vinder Det Hvide Hus igen vil vore amerikanske friheder være fortabt for evigt og den første der ryger bliver det andet forfatningstillæg til forfatningen.”

Wayne LaPierre har haft stor succes som vokal fortaler for rettigheden til skydevåben og en effektiv formand for NRA. En yndet frase, som også blev leveret ved denne CPAC-konference er det følgende: ”To stop a bad guy with a gun it takes a good guy with a gun.” Denne frase, som han har forskellige udgaver af, udtrykker NRAs mening om at en potentiel og rimelig løsning for at forhindre masseskyderier er at give relevante mennesker våben, så ofre for masseskyderier kan forsvare sig mod disse angreb. Denne tanke blev reflekteret i præsident Trumps udtalelser efter et arrangement i det Hvide Hus i denne uge udtalte, at det efter hans opfattelse kunne give mening hvis man uddannede og trænede en andel af highschool-lærere i brug af skydevåben ville de kunne være i en god position til at forhindre masseskyderier.

I tiden efter masseskyderiet i Florida har præsident Trump foreslået omfattende baggrundstjek af alle der køber skydevåben, at aldersgrænsen for at eje et skydevåben hæves til 21 og et forbud mod de såkaldte ”bump-stocks”, en erstatning af et semi-automatisk våbens greb og skulderstøtte, som betyder at skydevåbenet kan affyre skud hurtigere end normalt. Hvorvidt disse forslag bliver virkelighed afhænger hvorvidt præsidenten kan samarbejde med kongressen om at vedtage lovgivning på disse punkter, men det ville være imod moderne historisk præcedens i USA og ville betyde et grundlæggende skift i NRAs indflydelse på den lovgivende forsamling, hvilket ikke virker sandsynligt.

Hvad vil tiden vise?

Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men min opfattelse er at denne nyeste masseskydning i Florida sandsynligvis ikke kommer til at rykke amerikansk lovgivning på nogen meningsfyldt måde. Jeg håber inderligt, at jeg tager fejl. Jeg håber inderligt, at de imponerende highschool-elever fra Florida, som for tiden udtaler sig flot og modent om en uhyre tragisk situation, påvirker den offentlige mening nok til at gøre en forskel. Men som situationen er nu, hvor ét af præsidentens primære løsningsforslag til denne tilbagevendende nationale krise er en udgave af et koncept udtænkt af NRA, samtidig med at begge kamre er kontrolleret af det republikanske parti, som uden problemer kan forhindre eventuelle lovforslag om strengere regulering af skydevåben.

Tiden vil vise om det bliver dette seneste masseskyderi i Florida, der resulterer i mere omfattende regulering af skydevåben i USA eller om et politisk polariseret landskab forhindrer både konstruktiv debat og pragmatiske lovforslag. Personligt frygter jeg, at masseskyderiet i Florida den 14. februar bliver endnu et eksempel på hvor polariseret den politiske debat på dette område er og ikke vil resultere i nogle løsninger, men snarere blive endnu et tragisk eksempel på hvordan disse tragiske, og gyselige masseskyderier er blevet horribelt almindelige i USA.

Photo Credit: Lorie Shaull Thoughts and Prayers Don’t Save Lives, student lie-in at the White House to protest gun laws via photopin (license)