Forside » Vækst
Category Archives: Vækst
Opdatering: USAs økonomi formindskedes med 0.7% i første kvartal af 2015
Som jeg skrev tidligere var det økonomiske resultat for USAs økonomiske vækst det første kvartal i 2015 meget skuffende på 0.2% vækst i BNP.
Tallene er nu blevet opdateret og ikke kun viser det sig at tallene ser værre ud, det ser nu ud til at USAs økonomi rent faktisk havde negativ vækst på 0.7% af BNP, altså reelt formindskedes med næste et procentpoint.
Årsagerne menes at være en blanding af vejromstændigheder, der har forhindret for eksempel infrastruktur i at fungere optimalt, samt problemer med eksport, specielt på grund af problemer på østkystens havne, der led under uoverensstemmelser mellem arbejdere og arbejdsgivere.
Løbende opdatering af tallene er normal for væksttallene, såvel som arbejdsløshedstallene, da der ofte arbejdes ud fra projiceringer og enorme datasæt. Når der kommer nye informationer ind, eller datasættene rettes kommes der tættere på det rigtige resultat, og dette er hvad der er sket med tallene for første kvartal.
Hvad der først så ud til blot at være skuffende tal, har nu desværre vist sig at være en overraskende tilbagegang i USAs BNP-vækst. Selvom det stadig er bedre end 2014s første kvartal på negativ 2.9%, er det et udtryk for både en kortere periode med dårlig vækst, men også at der fortsat er træghed i den amerikanske BNP-vækst. Det er en tydelig indikation på at USAs vækst stadig ikke er så solid, som den kunne og burde være.
Photo Credit: Numbers And Finance via photopin (license)
Los Angeles hæver mindstelønnen til $15
I tirsdags stemte byrådet i Los Angeles for at hæve mindstelønnen til $15 over flere år frem mod 2020. Det er et eksempel på endnu en udvikling i mindstelønnen, der ikke kommer fra den føderale regering, men er drevet af byer, stater og kommuner i USA. Los Angeles er nu en af flere byer på den amerikanske vestkyst, der har stemt for at hæve mindstelønnen betydeligt over de næste par år: San Diego til $11.50, Oakland til $12.25, Seattle og San Francisco til $15. På østkysten har byerne Washington D.C. og New York forslag fremme om at hæve mindstelønnen til $15, men har endnu ikke stemt for eller imod.
For Los Angeles er det en betydelig hævelse af byens mindsteløn, der er $9 i timen, men det er ikke kun et symbolsk politisk signal, det er en beslutning, der ville komme mange mennesker til gavn. Det vurderes at over 550,000 indbyggere i Los Angeles vil blive påvirket af stigningen, altså en omfattende del af byens cirka fire millioner indbyggere.
Los Angeles er et vigtigt symbol for mindstelønsstigninger, da det er USAs næststørste by, kun overgået af New York, fordi der med byens beslutning for alvor er ved at ske et landskred i nationens indstilling til mindsteløn. Emnet er desværre stadig meget politisk polariserende og både borgmesteren og et flertal af byrådet er da også medlemmer af det demokratiske parti. Ikke desto mindre er det vigtigt ikke at falde for hverken den idé at demokraterne sætter amerikanske arbejdere først på virksomheders bekostning, eller at republikanerne sætter virksomhederne først på de amerikanske arbejderes bekostning. Ideerne er tiltrækkende for amerikanere alt efter hvor på det politiske spektrum de befinder sig, men der er fordele og ulemper ved stigninger i mindsteløn, som er vigtige at tage i betragtning, uanset politisk præference. Som med så meget andet, når man snakker økonomi og politik, er det nødvendigt at man ikke går unuanceret til en kompleks debat.
Der er ingen tvivl om at den føderale mindsteløn på $7.25, som gælder for alle byer, kommuner eller stater, som ikke selv har vedtaget højere, er håbløst forældet. Som jeg har været inde på andetsteds og som jeg forestiller mig at jeg ofte vil vende tilbage til, så er købekraften af mindstelønnen ganske enkelt ikke længere nok til hverken at forsørge en familie eller løfter denne familie ud af fattigdom og ind i middelklassen. Mindstelønnen er ikke længere en del af den amerikanske drøm, hvor alle der vil arbejde hårdt, kan opnå økonomisk og social mobilitet. Økonomer anslår at købekraften af mindstelønnen var højest i 1960’erne og har været nedadgående lige siden. Det er ikke længere et spørgsmål om mindstelønnen skal hæves, da den ganske enkelt ikke er tidsvarende, men udelukkende et spørgsmål om hvornår og hvordan.
Og det er her at republikanernes bekymringer om effekten på økonomien har gyldige pointer, som i meget høj grad er fornuftige at tage med i betragtningerne, specielt i Los Angeles. Den mest centrale økonomiske bekymring, når man snakker om at hæve mindstelønnen, er selvfølgelig hvilken konsekvens det får for de virksomheder, der nu skal betale deres ansatte mere. For store virksomheder kan en mindstelønsstigning blot betyde reduceret profit, men for mange små og mellemstore virksomheder kan det betyde konkurs, hvis de pludseligt skal betale meget mere i lønninger.
En stigning vil blandt andet kunne resultere i øget arbejdsløshed, hvis for eksempel mindre forretninger bliver nødt til at fyre ansatte for at kunne betale mindstelønnen. Det politisk uafhængige føderale bureau Congressional Budget Office (CBO) beregnede at en stigning i den føderale mindsteløn fra $7.25 til $10.10 ville kunne resultere i øget arbejdsløshed på 500,000 amerikanere. Det var desværre et tal som republikanerne noget ukritisk tog til sig som et sikker tegn på at mindstelønsændringer var beviseligt dårlige for økonomien. Hvad CBO rent faktisk sagde var at mange amerikanere, der arbejdede til mindsteløn, for eksempel i deltidsstillinger for at supplere hjemmets indkomst, ville være frit stillede til at forlade deres stilling, da deres partner ville kunne betale husholdningens udgifter på en hævet løn. Derfor var de 500,000, som CBO havde regnet sig frem til, altså ikke udelukkende dårligt, da det også betød at mange stillinger kunne blive ledige til arbejdsløse amerikanere.
Med hensyn til at hæve mindstelønnen til $15 i timen er der en stor forskel til CBOs tal baseret på en stigning til $10.10 på landsplan. Der er ganske enkelt ingen, der definitivt kan sige hvad de negative konsekvenser vil blive af hævningen. Optimisterne vil mene at en forhøjet mindsteløn vil være godt for privatforbrug, hvilket er godt for økonomien og vækst, hvorimod pessimister vil sige at virksomheder vil være nødsaget til at fyre ansatte med efterfølgende øget arbejdsløshed og lavere økonomisk vækst. Min forventning er at det bliver et sted imellem de to positioner: Jeg mener bestemt at det vil gavne både lavtlønnede amerikanere og økonomien at hæve mindstelønnen, men der vil utvivlsomt være en periode med øget økonomisk usikkerhed.
Den politiske debat om hævning af den føderale mindsteløn fortsætter i USA og Los Angeles er endnu et tydeligt bevis på at der er udspredt frustration over kongressens sløvhed og inaktivitet. Byen har afvejet fordele og ulemper og besluttet sig for at hæve mindstelønnen fra $9 til $15 over fem år. Som mange andre byer, kommuner og stater, der hæver mindstelønnen vil der blive holdt meget tæt øje med Los Angeles for at forstå både resultater og konsekvenser, så den føderale mindsteløn kan blive hævet på den bedst mulige måde og under de bedste omstændigheder, både for amerikanerne og økonomien.
Photo Credit: Grand Hope Park in Los Angeles via photopin (license)
Janet Yellen: Den vigtigste kvinde i USAs økonomi
Janet Yellen, direktøren for den amerikanske nationalbank, The Federal Reserve (FED), har på mange måder haft en historisk rolle i amerikansk økonomi. Ikke blot er hun den første kvinde der har været nationalbankdirektør i landets historie, men hendes beslutninger kan have betydelige konsekvenser for hele USAs økonomi.
Med en bachelor i økonomi fra Brown University og en doktorgrad i økonomi fra Yale, hvor hun blandt andet studerede under den berømte amerikanske økonom Joseph Stiglitz, har Janet Yellen tidligt gjort sig bemærket indenfor akademiske miljøer. Gennem en lang karriere som professor og foredragsholder ved nogen af verdens mest fornemme akademiske institutioner, som Harvard, London School of Economics og University of California, Berkeley har Janet Yellen markeret sig som en ledende økonomisk autoritet indenfor arbejdsløshed.
Men Janet Yellen skulle vise sig at være mere end en fremtrædende akademiker og efter at have besiddet flere stillinger indenfor det offentlige, herunder formandsposten for præsident Clintons økonomiske rådgivere, som hun overtog fra sin gamle underviser Joseph Stiglitz, blev hun i 2010 et medlem af nationalbankens bestyrelse. Her sad hun i fire år, før hun i 2014 blev godkendt af den amerikanske kongres som direktør for nationalbanken FED. Den post overtog hun fra Ben Bernanke, som blev berømt og berygtet på grund af FEDs rolle i håndteringen af finanskrisen i USA og de mange hundrede milliarder nationalbanken pumpede ud i de største banker i et forsøg på at redde økonomien.
En historisk vigtig rolle
Janet Yellens indtræden som direktør for FED var historisk på flere måder, både på grund af hende, men også de økonomiske omstændigheder hun skulle forholde sig til som direktør. Som den første kvinde i rollen som direktør for FED er hun én af få fremtrædende kvinder i høje stillinger i den globale finans- og bankverden. Der er ingen tvivl om at hendes placering som direktør for en af de vigtigste økonomiske institutioner i verden er et tydeligt symbol for en positiv historisk udvikling, selvom denne udvikling stadig er langsommelig.
Den udfordring som Janet Yellen står overfor er en udfordring som hun har arvet fra sin forgænger Ben Bernanke. Ovenpå finanskrisen og efterfølgende pumpning af penge til banker og ud i økonomien, sænkede FED renten i et forsøg på at få gang i USAs økonomi. Ved at sænke renten påvirker FED nemlig forskellige områder: Da der ikke er noget incitament i opsparing til lav eller ingen rente begynder investorer at investere i stedet, banker og kreditinstitutioner har bedre adgang til ”billige penge”, som de kan låne direkte fra FED og låne ud i økonomien, og fordi de lave renter på obligationer betyder at aktier bliver mere attraktive at investere i, begynder investorer at pumpe penge i aktier, til virksomhedernes og aktionærernes fordel.
FED og bobler
Men sådan en manøvre er også problematisk. Der er mange økonomer, der mener at den samme manøvre spillede en rolle i finanskrisen, da FEDs sænkning af renten efter IT-boblen brast i 2001 var medvirkende til at der blev skabt en ny boble på boligmarkedet. Selv nu er det tydeligt på både amerikanske og europæiske aktiemarkeder at FEDs lave renter har betydet en stigning i værdi, som sandsynligvis ikke er holdbar på længere sigt.
Når renten sænkes påvirker det renten på de obligationer, som investorer kan købe, så de giver mindre afkast. Når investorer så kan se at de vil kunne tjene flere penge i at investere i andre ting end obligationer flytter de selvfølgelig deres investeringer derover. Dette har betydet at mange investorer har købt aktier, hvilket selvfølgelig har været godt for aktionærer, men som muligvis har betydet at investeringer i aktier i almindelighed og det niveau aktiepriserne har, ikke stemmer helt overens med selskabernes virkelighed.
Man skal selvfølgelig altid passe på med ordet ”boble”, fordi det bruges i flæng og ofte uforsigtigt. Jeg mener ikke at den nuværende aktiemarkeds situation er et udtryk for en boble, men at der er udtryk for en situation, der ikke stemmer helt fornuftigt overens med de underliggende virksomheder og at der derfor i fremtiden vil kunne komme et dyk i aktiepriserne.
Rentestigning og sløv fremgang
Men hvornår vil dette dyk komme og hvorfor? Det er her Janet Yellen og FED kommer i spil, for der har nemlig været megen spekulation om hvornår Janet Yellen beslutter sig for at hæve FEDs rente igen og det er et uhyre kompliceret regnestykke. Den lave rente har positive resultater, men samtidig vil en langtrukken lav rente være et udtryk for at den amerikanske økonomi stadig er skrøbelig og har brug for understøttelse. Men samtidig kan det være problematisk at hæve renten for tidligt eller for voldsomt, da det vil resultere i tilbagegang eller deciderede chok i økonomien.
Der er mange forskellige spådomme om hvornår en sådan rentestigning vil forekomme, men mange økonomer og investorer mener at det kan ske allerede i 2015. Janet Yellen har gjort det klart flere gange at hun holder meget øje med både arbejdsløsheden og inflationen og at begge parametre ikke er optimale for at hæve renten. Indtil videre har arbejdsløsheden ikke set usædvanlig fremgang i 2015 og væksten i første kvartal af 2015 var på sølle 0.2%, langt under væksten i 2014 som samlet var på 2.4%. Der er altså ikke klare tegn på hvornår FED hæver renten.
Den historiske udfordring Janet Yellen står overfor er balancegangen mellem at opretholde en lav rente for at støtte den amerikanske økonomi og fjerne denne støtte gradvist, når økonomien er i bedring, for at forhindre eventuelle bobler. Den amerikanske økonom Joseph Stiglitz skrev i en artikel til New York Times at Janet Yellen er ”en af de bedste studerende jeg har haft i 47 år som underviser på Columbia, Princeton, Stanford, Yale, M.I.T., og Oxford.” Det er høj ros for en økonom, der var meget kritisk af finanskrisens håndtering og den efterfølgende lovgivning: Dodd-Frank Act fra 2010.
Hvilke konsekvenser det får når FED hæver renterne igen er uvisse. Det vil påvirke ikke kun USAs økonomi, men have globale implikationer. Hvad der dog virker til at være sikkert, er at den amerikanske nationalbank FED ledes af den rigtige person på det rigtige tidspunkt: En direktør, som balancerer forsigtighed og handlekraft, for at forhindre fortidens fadæser og sikre fremtiden for amerikansk økonomi bedst muligt.
Photo Credit: Michel Camdessus Lecture via photopin (license)
Skuffende lav vækst for USAs første kvartal af 2015
Det nyeste tal for USAs bruttonationalprodukt for det første kvartal i 2015 viser en meget skuffende vækst på kun 0.2%. Det er en af de laveste positive væksttal for et kvartal i landets historie. Det er en stor skuffelse for en økonomi, som burde klare sig bedre og havde betydeligt bedre vækst i 2014. Konsekvenserne kan blive en usikker fremtid for 2015 og at nationalbanken, The Federal Reserve (FED), venter endnu længere med at hæve renten.
Selvom tallet for første kvartal i 2015 er skuffende, er det intet mod det chok som det samme tal fra 2014 gav verdensøkonomien: I det første kvartal i 2014 havde USAs økonomi haft en vækst i bruttonationalprodukt på -2.9%, altså at USAs økonomi var blevet mindre i dette kvartal. Det var noget af en overraskende og forfærdende nyhed, at verdens største økonomi ikke kun havde haft problemer, men rent faktisk var krympet.
Årsagerne til denne sløve vækst i første kvartal af 2015 er mange: Alt fra dårligt vejr og faldende forbrug til energipriser og infrastrukturproblemer. Dog betyder problemerne ikke at resten af 2015 nødvendigvis kommer til at ligne det første kvartal. I 2014 efter det rystende dårlige kvartalsresultat var væksten de følgende kvartaler meget pænere og samlet set endte væksten for 2014, på 2.4% for den årlige vækst, at være det højeste siden recessionen.
Dog mener mange økonomer at den årlige vækst i bruttonationalproduktet skal over 2.5% for at kunne fastslå at økonomien er i bedring. Derfor er det årlige resultat for 2014 et vidnesbyrd om at et enkelt kvartal, selvom det er overraskende negativt, ikke nødvendigvis er toneangivende for hele året. Det er en betryggende tanke for amerikanerne i disse uger ovenpå en slem overraskelse. Ikke desto mindre er det vigtigt at fastholde fokus på økonomien, fordi med et første kvartal, hvis vækst var foruroligende tæt på nulvækst i bruttonationalprodukt, er det tydeligt at USAs økonomi stadig kæmper med konsekvenserne af både finanskrisen og efterfølgende recession.
Photo Credit: Numbers And Finance via photopin (license)
J-Kurven 