Arbejdsløshedstallene er en af de mest refererede økonomiske indikatorer, når man skal forsøge at beskrive tilstanden for USAs økonomi. De siger meget om hvordan USAs økonomi udvikler sig måned for måned, hvilke industrier der ansætter mange, hvilke der ansætter få, og hvilke der opsiger folk. Men arbejdsløshedstallene beskriver også de arbejdssøgenes underliggende tillid til deres mulighed for at få et job og er noget mere kompleks end bare en præsentation af et procenttal. Et andet relevant aspekt af tallenes udlægninger er hvordan de præsenteres og udlægges, som nogle gange kan være uforenelige med rent faktiske udviklinger.

Til sin tale til de Forenede Nationers forsamling i New York den 19. september præsenterede præsident Donald Trump blandt meget andet sin opfattelse af sit lands økonomiske tilstand:
”The stock market is at an all-time high, a record. Unemployment is at its lowest level in 16 years, and because of our regulatory and other reforms, we have more people working in the United States today than ever before. Companies are moving back, creating job growth the likes of which our country has not seen in a very long time.”

I denne udtalelse er der flere ting at tage fat i. Arbejdsløshedsprocenten for august 2017 er 4.4%. Som udgangspunkt har Trump ret ikke nødvendigvis helt ret i at arbejdsløsheden er den laveste i 16 år. Hvis man ser på arbejdsløshedstallene, som udgives fra det føderale Bureau of Labor Statistics, så er arbejdsløsheden for tiden det laveste den har været siden marts 2007, hvor den var 4.4%, før krisen begyndte. Muligvis refererer Trump til tilsvarende tal fra april 2001, hvor den også var 4.4%, som er tidspunktet før arbejdsløsheden steg i kølvandet på IT-boblen i starten af dette årtusind. Det virker derfor som om Trump refererer til andre tal end de officielle tal eller at der fra politisk side forsøges at præsentere en omstændighed i et mere favorabelt lys. Dette synes at være unødvendigt i dette tilfælde, da det er tydeligt, at USAs arbejdsløshedstal er de laveste de har været de sidste ti år, hvilket understreger en sund, omend langvarig trend mod ansættelse siden finanskrisen 2007-2008. Dette understreger også det faktum, at ud fra en overfladisk betragtning, så har det taget USA et årti at komme sig efter de chokbølger finanskrisen sendte ud i arbejdsmarkedet. Dette er jo nok præcis en overfladisk betragtning, da de reelle komplikationer finanskrisen har skabt på arbejdsmarkedet, på kort og lang sigt, er mere nuancerede end kun hvad tallene giver udtryk for. Men ikke desto mindre er der grund til optimisme, da udviklingen konsekvent har gået den rigtige vej. Faktisk kan den amerikanske økonomi bryste sig af at have oplevet 83 måneder i træk med positiv jobvækst, hvilket er en solid og sund trend i den rigtige retning.

Et andet aspekt af Trumps udtalelse i sin tale er påstanden, at virksomheder skaber en jobvækst i USA ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid”. Desværre virker det til at Trump igen forsøger at fremstille situationen i et mere favorabelt lys end hvad fakta kan understøtte. Jeg har hentet tal fra Bureau of Labor Statistics og lavet denne oversigt over udviklingen i arbejdsløshed det seneste års tid:

Som man tydeligt kan se, så er der en fin trend i tallene mod lavere arbejdsløshed over det seneste års tid. Jeg skrev tidligere at USA har oplevet 83 måneders jobvækst i streg, så man vil måske undre sig over at denne graf viser enkelte måneder med stigende arbejdsløshed. Dette skyldes at disse tal vises i procenter, og ikke inkluderer arbejdsløse, der ikke har søgt arbejde indenfor de sidste fire uger. Dette er en metode Bureau of Labor Statistics benytter sig af for at have det mest præcise billede af antallet af nuværende jobsøgende som muligt, men det kan derfor også betyde at der pludseligt kan komme et større antal jobsøgere i den samlede numeriske pulje, og man kan opleve måneder hvor der til trods for måske et par hundrede tusinder nye job stadig sker en stigning i arbejdsløshedsprocenten.

Ikke desto mindre, så er det tydeligt at USA det sidste år har oplevet en nedgang i arbejdsløshedsprocenten fra cirka 4.9% i juli 2016 til 4.4% i august 2017. Dette er altså en reduktion af arbejdsløshedsprocenten på cirka et halvt procent-point på ét års tid. Efter finanskrisen var arbejdsløsheden i USA var på sit højeste punkt i oktober 2009 hvor den var 10%. Over de efterfølgende otte år er arbejdsløshedsprocenten altså faldet næsten 5.6 procentpoint ned til 4.4%, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald i arbejdsløsheden på 0.7 procentpoint per år for hele perioden. Ud fra et fokus på Bureau of Labor Statistics tal er det altså tydeligt at selvom faldet på 0.5 procentpoint arbejdsløshed over det sidste år, set i procenttallene brugt her, er en del af en langvarig sund trend i den rigtige retning, så stemmer det desværre ikke overens med Trumps udtalelser om at der skulle være tale om en stigning i ansættelse, ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid”.

Derudover er der også andre tendenser fra arbejdsløshedstallene, som ikke stemmer godt overens med Trumps valgløfter til sin base, nemlig at de industrier som Trump ønsker genoplivet ikke udgør en særlig stor andel af de nye job, der bliver skabt i USA, heller ikke over det sidste års tid. De tre store områder, der skaber job i USA over det sidste år er hvad Bureau of Labor Statistics betegner som: ”Food services and drinking places”, ”Professional and business services” og “health care“. Disse tre områder udgør de tre industrier, hvor jobvæksten har været størst det sidste års tid, fra juli 2016 til august 2017. ”Food services and drinking places” har ansat 300.000 amerikanere eller cirka 15% af alle ansat i løbet af året. ” Professional and business services” har ansat 507.000 amerikanere eller cirka 26% af alle ansat i løbet af året. ” Health care” har ansat 348.000 amerikanere eller cirka 18% af alle ansat i løbet af året.

I modsætning har de industrier, som Trump har fremhævet som værende de industrier, der skulle genoplives under hans præsidentembede og som har været fokuseret direkte mod hans politiske base, ikke oplevet den samme vækst. For eksempel har den brede betegnelse for industrier relateret til ”construction” ansat cirka 147.000 eller cirka 7.6% af alle ansat i løbet af året. Andre relevante industrier under beskrivelsen ”manufacturing” ansatte 81.000 eller cirka 4.2% af alle ansat i løbet af året.

Det skal noteres at tallene er taget fra de mindre pdf-beskrivelser af arbejdsløshedstallene, som udgives af Bureau of Labor Statistics, og i disse går de ikke altid i dybden med specifikke tal, men undlader ofte tal hvis et område ikke har udviklet sig nævneværdigt siden foregående måned. Derfor vil tallene for ”construction” og ”manufacturing” sandsynligvis være en anelse højere end her, hvis man dykkede helt ned i data. Ikke desto mindre vil den smule de ville stige ikke ændre ved den principielle pointe, at de industrier, som Trump gik til valg på skulle genoplives kun repræsenterer cirka 11.8% af den samlede mængde nye job det sidste års tid. Der er altså langt fra tale om en genoplivning af den type job, som hans politiske base har valgt ham på, blandt andet. Ydermere er der langt fra tale om jobvækst ”hvis lige landet ikke har set i meget lang tid.”

Mit indtryk er at Trump, både som person og politiker, forsøger at associere en fornuftig udvikling med sig selv, snarere end at se den i en større sammenhæng og de mere komplicerede nuancer. Så altså ikke noget, som man ikke ville forvente af en ivrig politiker, men måske en tendens man i særdeleshed kan forvente af USAs nuværende præsident.