Forside » Posts tagged 'Meningsmålinger'
Tag Archives: Meningsmålinger
Trump vs. Clinton: Den Sidste Debat
I nat afholdte Donald Trump og Hillary Clinton den sidste præsidentielle debat for valgåret 2016. Jeg så med og skriver derfor her et indlæg om de emner de diskuterede, måden de diskuterede det på, og hvad de vigtigste øjeblikke var. Derudover kommer jeg med nogle generelle betragtninger og overvejelser.
I nat mødtes Donald Trump og Hillary Clinton til deres sidste debat for at stå ansigt til ansigt og debattere deres visioner som præsidentkandidater. Debatten blev ledet af den anerkendte journalist fra Fox News Chris Wallace, som havde forberedt aftenens emner og spørgsmål på forhånd. De seks emner som de to kandidater diskuterede over de 90 minutter debatten varede var: Højesteret, immigration, økonomi, egnethed som præsident, udenrigspolitik, og nationalgæld.
Højesteret: Våben- og abortrettigheder
Chris Wallace startede med at spørge kandidaterne hvilken type dommere de hver især ville opstille til den amerikanske højesteret, da det er meget sandsynligt at vinderen af præsidentvalget kommer til at kunne opstille dommere, der vil have årtiers indflydelse på USAs juridiske system. Ikke overraskende var de to emner spørgsmålene og debatten handlede om rettigheder relateret til våben og abort. Trump kritiserede Clinton med hensyn til våbenrettigheder og sagde at hvis Clinton blev præsident ville hun vælge dommere, der ville reducere nuværende rettigheder. Clinton modargumenterede at hun støtter rettigheder for våbenejere under USAs forfatning, men at der er et behov for at indføre større regulering og registrering af våbenlovene, samt at lukke smuthuller i lovgivningen, der gør det muligt at købe våben med lidt eller ingen baggrundstjek eller registrering. Denne udveksling reflekterede i høj grad den normale position de to partier har på området og den var hverken overraskende eller tilføjede nyt indhold.
Ligeledes var det heller ikke overraskende at Clinton prioriterede at opstille dommere til højesteret som støttede abortrettigheder i USA, hvorimod Trump virkede til at følge den klassiske republikanske linje, nemlig at han er såkaldt ”pro-life”, og altså ikke mener at abort skal være lovligt eller en forfatningsmæssigt beskyttet rettighed. Dog ville Trump ikke sige direkte, selvom George Wallace spurgt ham direkte flere gange, om han ville opstille højesteretsdommere, som vil annullere nuværende abortrettigheder. I stedet fremhævede Trump at det i så fald ville være de enkelte stater, der skulle bestemme hvilken abortlovgivning de vil indføre.
Clinton nævnte derudover sin modstand mod den kontroversielle højesteretskendelse ”Citizens United” hvori højesteret afgjorde at politiske udgifter relateret til, men ikke direkte forbundet til politiske partier eller kandidater, ikke kunne begrænses jævnfør ytringsfrihed, hvilket har resulteret i en enorm forøgelse af penge i amerikanske politik de seneste år (Det er et emne som jeg også har behandlet i mit speciale og som jeg vil vende tilbage til mere uddybende ved lejlighed). Clintons modstand mod denne højesteretskendelse er også et udtryk for en stigende andel af demokratiske vælgeres modstand mod penge i politik, specielt den såkaldte progressive fløj, og denne modstand vil sandsynligvis være en politisk nødvendighed for Clinton og en vigtig del af hendes eventuelle præsidentembede.
Immigration: Udvisning eller vej til borgerskab?
Emnet immigration har været en af de mest indflydelsesrige emner i valgkampen og her stod Trump fast på at grænsesikkerheden mellem USA og Mexico skulle forbedres betydeligt, der skal bygges en mur ved grænsen, og at illegale indvandrere i USA ikke skulle arresteres og fængsles, men udvises. Clinton argumenterede at fordi man regner med at der er cirka 11 millioner illegale immigranter i USA så ville det være en enorm opgave at identificere og deportere dem alle sammen. Her fremhævede Clinton specielt at fordi der er cirka fire millioner børn af ulovlige immigranter som er lovlige amerikanske statsborgere, fordi de er født i USA, så vil det betyde at USA ville skulle splitte familier fra hinanden. Derfor foreslog Clinton at man i stedet gjorde det muligt for illegale immigranter at opnå statsborgerskab, få dem ud af skyggen, og få dem i gang med at bidrage til samfundet til gavn for alle.
Emnet endte med at køre af sporet da samtalen pludselig sig ind på Clintons emails som er blevet lækket af WikiLeaks og at Clintons emails sandsynligvis bliver lækket i koordinering med russiske efterretningstjenester i et forsøg på at påvirke valget. Det tog både Trump og Clinton afstand fra, selvom Trump brugte de lækkede emails til at angribe Clinton for sin støtte til internationale handelsaftaler.
Økonomi: Skat, job, og handelsaftaler
Clinton argumenterede for at ”Når middelklassen trives, trives økonomien” og at der skulle investeres i infrastruktur, industri, og amerikanske familier, med en højere mindsteløn, lige løn for kvinder, og mindre gæld forbundet med uddannelse. Clinton argumenterede for at dette til dels skulle betales ved at indføre nye beskatninger af store virksomheder og de rigeste amerikanere, fordi, som hun sagde, at massive skattelettelser til de rige var blevet afprøvet og at de ikke virkede. Specifikt sagde Clinton at der ikke skulle indføres nye skatter på indkomst under $250,000 (cirka 1.7 millioner danske kroner).
Trump modargumenterede at Clintons plan ville betyde øgede skatter, samt at en af de vigtigste faktorer i at skabe og opretholde jobs i USA er at reducere eller fjerne internationale handelsaftaler, der ”suger” jobs ud af USA. Trump tegnede et billede af et ”stagnerende” USA, blandt andet drevet af en relativ reduktion af national industriel produktion, der har været specielt hård for mindre industribyer. Derudover argumenterede Trump for at skattelettelser er det rigtige incitament for specielt større virksomheder til at ansætte flere amerikanere og få gang i den økonomiske maskines hjul igen. Han kritiserede Clinton, som han mener ikke har gjort nok i sin tid i amerikansk politik, og sagde at hvis landet kørte lige så godt som hans virksomhed, så kunne amerikanerne være stolte over deres nation igen.
Egnethed til at være præsident
Ved dette emner rettede de to præsidentkandidater hård kritik mod hinandens evner til at bestride præsidentembedet. Chris Wallace startede med at spørge ind til både Trumps udtalelser om kvinder (som jeg skrev om sidst), samt at flere kvinder nu er trådt frem og har anklaget Trump for at kysse og berøre dem. Trump affejede beskyldningerne som værende motiveret af ønsket om berømmelser og penge og begyndte at anklage Clinton for at betale for protester mod hans egne taler og arrangementer. Selvom Trump ikke forholdte sig direkte til Chris Wallaces spørgsmål fik han dog sagt: ”Ingen har mere respekt for kvinder end jeg har”, hvilket resulterede i spredt latter fra publikum. Trump forsøgte derefter at anklage Clinton for at være en hykler idet han anklagede hende for at tage imod store mængder penge fra Saudi-Arabien og at anklage Clintons velgørende organisation The Clinton Foundation for at være en kriminel virksomhed. Clinton modargumenterede at Trump angriber kvinders værdighed og selvværd og at han aldrig undskylder. Clinton citerede den franske filosof de Toqueville ved at sige at ”America is great because America is good”, i et forsøg på at vende Trumps slogan ”Make America Great Again” mod ham samtidig med at angribe Trump for hans opførsel overfor, og udtalelser om, kvinder, minoriteter, og militærveteraner. Afslutningsvis kritiserede Clinton Trump for ikke at ville offentliggøre sine skatteoplysninger, så de amerikanske vælgere kan få en bedre indsigt i hans forretning, indtjening, og forbindelser.
Under dette emne kom også hvad der var debattens helt store udtalelse. Trump blev spurgt direkte af Chris Wallace, ovenpå udtalelser Trump har kommet med om at det endelige valgresultat hvis Trump taber er et udtryk for aftalt spil, hvorvidt Trump allerede nu ville sige at han ville anerkende gyldigheden af valget til november, hvis han tabte. Dette har været et vigtigt emne i valgkampen på det seneste fordi mange mener at Trumps udtalelser undergraver tiltroen til det amerikanske politiske system og potentielt kan være farligt hvis millioner af amerikanere tror på Trump og derfor muligvis mener at valget er ugyldigt eller et resultat af aftalt spil. Selv Trumps vicepræsidentkandidat Mike Pence har meddelt at valgresultatet, uanset udfald, skal behørigt anerkendes. Ikke desto mindre var det eneste Trump kunne sige var: ”Jeg vil se på det til den tid”, altså fortsætter Trump denne meget ærgerlige, næsten konspirationsteoretiske idé om at et eventuelt nederlag er et resultat af en sammensværgelse mod ham og hans politiske bevægelse, snarere end et demokratisk valg.
Udenrigspolitik: Brændpunkter
Ikke overraskende var ISIS og krigen i Syrien de to helt store emner under dette punkt. Chris Wallace spurgte begge kandidater hvorvidt de ville indsætte landtropper. Clinton svarede at hun ikke ville indsætte landtropper i Irak som en besættende styrke, og at fokus på øget efterretningsarbejde og overflyvninger var afgørende komponenter i strategien mod ISIS. Clinton blev også spurgt om hun ville beordre nedskydningen af russiske fly, der fløj i såkaldte ”no-fly”-zoner, men udtalte at oprettelsen af disse zoner var et resultat af lange forhandlinger og at hun derfor ikke regnede med at den slag situationer ville opstå. Derudover sagde Clinton at det var vigtigt at sikkerhedstjekke Syriske flygtninge, der kommer til USA, men at hun ikke ville ”smække døren i ansigtet på kvinder og børn”, der flygter fra krig.
Trump anklagede Clinton for at have orkestreret tabet af Mosul som en del af en politisk manøvre der ville gavne hende når det skulle tages tilbage, at afsløre intentioner om krigens forløb via offentlige udtalelser, og at Clintons handlinger som udenrigsminister kun havde været til gavn for Iran. Derudover sagde Trump at Aleppo reelt set var faldet eller på nippet til at kollapse og at selvom Assad er en ”bad guy”, så mente Trump ikke at oprørerne kunne stoles på. Derefter beskrev Trump de syriske flygtninge som ”trojanske heste” og frygtede for resultatet af at lukke syriske flygtninge ind i USA.
Nationalgælden: Vækst og investeringer
Aftenens sidste emne var nationalgælden, som Chris Wallace gjorde opmærksom på nu er cirka 77% af USAs bruttonationalprodukt. Ifølge eksperter, sagde Chris Wallace, ville Trumps økonomiske plan forøge dette til 105% og Clintons til 86%. Kandidaterne blev udspurgt om deres planer i forbindelse med at reducere de føderale udgifter til de to centrale systemer Medicare og Social Security. Da disse og lignende systemer udgør 60% af det føderale budget er det tvingende nødvendigt at disse systemer bliver reformeret eller omlagt indenfor de næste to årtier.
Trumps svar var at han ville fokusere på at starte en økonomisk maskine i USA, som kunne resultere i vækst på mellem 4-6%, der ville blive drevet af en ny industriel opblomstring. Derudover argumenterede Trump for at den omfattende sygesikrings-lovgivning som præsident Obama har vedtaget ville blive fjernet hvis Trump vinder valget. Clinton fokuserede på sine tidligere argumenter at økonomisk vækst og balancerede budgetter skulle opnås gennem et fokus og investeringer ud fra et ”middle-out” og ikke ”top-down”-perspektiv kombineret med beskatninger af store virksomheder og de rigeste amerikanere. Mens Clinton foreslog dette kommenterede Trump: ”Such a nasty woman”, i hvad der var debattens mest ubehøvlede opførsel fra nogen af de to kandidater.
Overordnede betragtninger
De to kandidater tilføjede ikke meget nyt til deres kandidaturer og det er uvidst hvor meget forskel debatten betyder for de amerikanske vælgere. De to kandidater repræsenterede deres partiers traditionelle mærkesager fornuftigt, men tonen og opførslen mellem de to var kølig eller konfronterende hele debatten igennem, men Trump der dog var den mere aggressive, både i fremtoning og kommentarer.
Forskellen på de to kandidater var lige så udpræget som man allerede har erfaret fra de to kandidaters kampagner. Clinton er erfaren, afmålt, og citerer Toqueville, mens Trump udtaler sig i absolutte sort-hvide termer, undviger alt for direkte spørgsmål, og kan i én debat forene udtalelsen ”Ingen respekterer kvinder mere end jeg gør” med udtalelsen ”Such a nasty woman”. I det seneste indlæg her på J-Kurven skrev jeg at Donald Trump havde en meget lang vej foran sig hvis han skulle indhente specielt de kvindelige vælgere, men min vurdering er at han nok kun holder lige akkurat fast, som det bedst mulige resultat, ovenpå nattens debat.
Overordnet set repræsenterede de to kandidater deres styrker og svagheder og min vurdering er at til trods for at enkelt af Trumps kommentarer vil blive fokuseret på som historisk uforskammede i debatter mellem præsidentkandidater, så vil denne sidste debat ikke rokke meget voldsomt ved meningsmålingerne, men heller ikke hjælpe Trumps langsomme, men sikre skred efterhånden som Hillary Clintons føring forøges.
(Billedet er fra den første debat)
photo credit: billy3001 Adversaries via photopin (license)
Trumps Kvindeproblem
Med kun en måned tilbage af præsidentvalgkampen i USA er man nu trådt i den periode hvor kampagnerne typisk retter deres tungeste skyts mod hinanden for at få overtaget. I USA kalder man disse politiske begivenheder ”October surprises”, fordi en ny politisk retning, et nyt politisk angreb, eller en kompromitterende nyhed offentliggøres, der kan få afgørende betydning for valgets resultat. I år er den første ”October surprise” nu kommet i form af en optagelse fra 2005 af Donald Trump, hvori han uden at vide at han bliver optaget udtaler sig om sin egen opfattelse af, og opførsel overfor, kvinder. Selvom denne optagelses offentliggørelse sandsynligvis ikke er koordineret af Hillary Clintons kampagne har den resulteret i en utrolig negativ respons både fra demokrater og republikanere.
Jeg vil gerne sige indledningsvis at jeg havde håbet på at kunne beskrive slutspurten af præsidentvalget ud fra så objektivt et udgangspunkt som muligt, og selvom det stadig er intentionen, så bliver jeg også nødt til at anerkende, at jeg i dette tilfælde ikke mener at det er rimeligt at prøve at forholde sig udelukkende objektivt. Jeg vil stadig fremlægge indholdet og konteksten så objektivt, som jeg plejer, men jeg vil i denne artikel også gøre min personlige mening til kende. Jeg tvivler på nogen der ikke allerede er informeret om Trumps udtalelser fra 2005 eller som læser denne artikel, selv vil være i tvivl om hvad de mener om situationen.
Over de seneste måneder har Trump vakt stor opstandelse i USA, men denne gang er ikke for noget han har sagt i forbindelse med valgkampen, men på grund af en lydoptagelse fra 2005, som er blevet offentliggjort. Optagelsen relaterer til et tv-program ved navn Access Hollywood, som Trump deltog i, og optagelserne, der har vakt så stor opstandelse i USA, foregik mens Trump snakkede med værten Billy Bush mens de begge havde mikrofoner på, men ikke var foran kameraet. Det følgende citat er fra Donald Trump fra denne optagelse:
”You know, I’m automatically attracted to beautiful – I just start kissing them. It’s like a magnet. And when you’re a star they let you do it. You can do anything. Grab them by the pussy. You can do anything.”
Da optagelsen blev offentliggjort fredag d. 7. oktober var reaktionen fra både demokraterne og republikanerne forståeligt nok voldsom. Paul Ryan, der er Speaker for det republikanske flertal af Repræsentanternes Hus, udtalte at han håbede at ”Trump behandler denne situation med den seriøsitet den fortjener og arbejder mod at demonstrere overfor landet at han har større respekt for kvinder end dette klip antyder.” Forholdet mellem Trump og Ryan har længe været anstrengt, da Ryan som en af lederne af det republikanske parti skal favne bredt og derfor er tæt knyttet til den mere traditionelle kerne af det republikanske parti, hvorimod Trumps præsidentkampagne i sit forsøg på at gøre op med karrierepolitikere også lægger sig ud med Ryan og det republikanske parti. Men ikke kun den republikanske ledelse har taget afstand fra Trumps udtalelse. Den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain, der tabte valget i 2008 til Obama, trak sin støtte til Trump tilbage og udtalte at ”Donald Trumps opførsel denne uge, der konkluderede med offentliggørelsen af hans nedladende kommentarer om kvinder og hans pralen vedrørende seksuelle overgreb, har gjort det umuligt at fortsætte at tilbyde selv betinget støtte til hans kandidatur.”
Selv forsvarede Donald Trump sig i flere forskellige sammenhænge. På hans officielle hjemmeside kunne man den 7. oktober læse følgende udtalelse: ”Dette var omklædningsrums-snak, en privat samtale, der fandt sted for mange år siden. Bill Clinton har sagt langt værre ting til mig på golfbanen – ikke engang tæt. Jeg underskylder, hvis nogen blev fornærmet.” Dette var hele udtalelsen, som blev offentliggjort på Trumps officielle hjemmeside. Senere samme dag udsendte Trump en video, hvori han mere udførligt udtalte sig om de offentliggjorte udtalelser:
”Jeg har aldrig sagt at jeg var en perfekt person eller ladet som om at jeg var nogen jeg ikke er. Jeg har sagt og gjort ting jeg fortryder. Ord der er blevet offentliggjort i dag på denne mere end et årti gamle video er er en af dem. Alle der kender mig ved at disse ord ikke afspejler hvem jeg er. Jeg sagde det, det var forkert af mig, og jeg undskylder.”
Jeg har inddraget den første tredjedel af udtalelsen her. I resten af videoen drejer Trump sin udtalelse over på vigtigheden af at koncentrerer sig om de vigtige emner (da han af uransagelige årsager ikke mener at dette er et af disse) og angriber Bill Clinton og Hillary Clinton ved at påstå at de har udvist værre opførsel overfor de mange kvinder, der har anklaget Bill Clinton for seksuelle overgreb og voldtægt. Der er altså en tydelig tendens hos Donald Trump til at han samtidig har problemer med at koncentrere sig om at undskylde for sin udtalelse og at han, i begge af de to udtalelser jeg har inddraget her, retter anklager mod Hillary Clinton og hendes præsidentkampagne.
Jeg må indrømme at som en der følger tæt med i USAs politik er det svært for mig at vide præcis hvordan jeg skal forholde mig til Trumps udtalelser på en fagligt orienteret måde, dog ved jeg at disse udtalelser ikke er noget jeg ønsker at forholde mig objektivt til: Trumps udtalelser er kvalmende, både i det kvindesyn de fremkalder og de overgreb kvinder i hans nærvær har måtte lide fordi han mente han kunne tillade sig at befamle dem eller i hvert fald mene at han kunne slippe af sted med det. På et grundlæggende medmenneskeligt plan er disse kommentarer om hans handlinger overfor kvinder ikke kun gyseligt frastødende, men fordi der er tale om uønsket seksuelle berøringer, også ulovlige. Jeg kan ikke acceptere ideen at man kan afskrive dette som snak der er normal for et omklædningsrum. Jeg kan heller ikke acceptere ideen om at der skulle findes noget forum hvori sådanne udtalelser skulle være tilladelige eller acceptable. Jeg har personligt haft svært ved at forholde mig til indholdet af det Trump er citeret for i denne artikel, fordi jeg har svært ved at beskrive det, da jeg synes indholdet er så foruroligende ulækkert som det er. Jeg har aldrig selv læst et citat fra en amerikansk politiker eller medieperson, hvor jeg i denne grad har følt en sådan afsky for en udtalelse. Derfor har jeg valgt at udtrykke dette på denne blog i denne sammenhæng.
For at prøve at vende tilbage til noget mere objektivt, så er det muligt at Trump måske endelig har lagt sig ud med en befolkningsgruppe for meget. Det republikanske parti klarer sig godt blandt amerikanske mænd, men mindre godt hos amerikanske kvinder. I valget i 2008 stemte 56% af de stemmeafgivende amerikanske kvinder på Barrack Obama hvorimod 43% stemte på John McCain. I 2012 stemte 55% af de stemmeafgivende amerikanske kvinder på Barrack Obama, hvorimod 44% stemte på hans udfordrer Mitt Romney. Det republikanske parti står overfor klare demografiske udfordringer i de kommende årtier, og disse udfordringer bliver næppe løst med Trump i spidsen for det republikanske parti. Selvom ingen enkelt demografisk gruppe kan siges at være altafgørende for valget, så er de største grupper åbenlyst mere vigtige end de mindre grupper. Da kvinder i USA snævert udgør den største demografiske gruppe er det derfor utroligt farligt politisk hvis Trump bliver opfattet både som en mand med et så problematisk forhold til kvinder samtidig med at han fører kampagne mod den første kvindelige præsidentkandidat.
Det har også kunnet mærkes i de overordnede meningsmålingerne i oktober. Ifølge den app jeg bruger til at følge med i meningsmålingerne, PollTracker, fører Hillary Clinton med cirka 49% mod Trumps cirka 41%. Da meningsmålinger kun kan bruges vejledende er dette selvfølgelig ikke et pålideligt og forventeligt udtryk for det endelige valgresultat, men én ting som er helt sikker er at Trump har en meget, meget lang vej foran sig hvis han skal overbevise USAs kvindelige vælgere at de skal stemme på ham til november.
J-Kurven 