I dag går USAs befolkning til stemmeurnerne for at afgøre præsidentvalget ved at stemme på Donald Trump eller Hillary Clinton. Det endelige resultat burde fremligge cirka klokke elleve om aftenen, cirka klokken fem om morgenen dansk tid. Det vil markere afslutningen på det måske mest usædvanlige præsidentvalg i moderne tid, der har været præget mere af upopulære kandidater og personlige skandaler end af visioner for landets fremtid eller diskussioner af grundlæggende ideologiske forskelle. Uanset hvem der vinder vil det være sværere end nogensinde at se hvordan den vindende kandidat skal kunne hele de dybe demokratiske rifter som denne valgkamp har forårsaget. I dette indlæg vil jeg kridte banen op for valgaftenen ved at skrive lidt om hvad jeg tænker om selve valgkampen og hvad jeg regner med at holde øje med i aften og i nat, samt at diskutere hvilke udfordringer, specielt økonomisk, den næste præsident skal forholde sig til, hvadenten det bliver Trump eller Clinton, der vinder valget.

Selve valget

I USA vælges præsidenter ikke ud fra et nationalt stemmeflertal, men ud fra et system baseret på såkaldte valgmænd. Hver af USAs 50 stater har et antal valgmandsstemmer baseret på statens beboerantal, så store stater med lav befolkning kan have et lavt antal valgmandsstemmer og en lille stat med høj befolkning kan have et højt antal valgmandsstemmer. Hovedstaden Washington DC, der ikke har nogen repræsentanter i kongressen har tre valgmandsstemmer til præsidentvalget. Valgmandsstemmerne fordeles på absolut basis, så hvis en kandidat vinder et flertal af stemmerne til præsidentembedet, uanset hvor snævert, så vinder den kandidat alle statens valgmandsstemmer. Så selvom man kan have en betydelig stemmeprocent i en stat kan man altså sagtens stå i en situation hvor man intet vinder. Dette system kommer til diskussion ved hvert valg, hvor det kritiseres for at være udemokratisk, da det betyder at store dele af staters befolknings stemmer reelt ikke kommer til udtryk andet end som statistik, fordi et mindretal ikke medregnes overhovedet i de overordnede valgmandsstemmer. Der er 538 valgmandsstemmer og den præsidentkandidat der opnår et flertal på 270 eller over vælges til præsidentembedet. Ved Obamas præsidentvalg i 2008 fik Obama 365 valgmandsstemmer mod sin modstander John McCains 173, og i 2012 fik Obama 332 valgmandsstemmer mod sin modstander Mitt Romneys 206. Selvom dette kan virke som overbevisende sejre vandt Obama kun cirka 53% procent af det totale stemmetal i 2008 og kun cirka 51% i 2012. Det hænger sammen med den absolutte fordeling af valgmandsstemmerne. Det mest berygtede eksempel på dette forhold mellem valgmandsstemmer og almindelige stemmer, hvad der for danskere virker mærkværdigt, var valget i 2000 mellem George Bush og Al Gore, hvor bush vandt med 271 valgmandsstemmer mod Gores 266, men hvor Al Gore modtog over 540,000 stemmer mere end George Bush fordelt udover alle stater.

De lovgivningsmæssige udfordringer

Udover præsidentvalget stemmes der samtidig til den lovgivende forsamling kongressen, hvor hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet står til valg. Hvad der sker i den lovgivende forsamling i dag kommer til at have betydeligt konsekvenser for den valgte præsident, da vedkommende får brug for kongressen til at vedtage relevante valgløfter og følge den politiske dagsorden som præsidenten sætter for sit parti. I den nuværende kongres, den 114. kongres, har republikanerne et flertal. Flertallet i Repræsentanternes Hus har været solidt siden midtvejsvalget i 2012, men demokraterne har holdt et snævert flertal i senatet indtil midtvejsvalget 2014. Det virker usandsynligt at republikanerne taber deres flertal i Repræsentanternes Hus ved dette valg, men udfaldet af flertallet i Senatet kan blive afgørende for den kommende præsidentielle administration: Hvis Trump bliver valgt som præsident og republikanerne får et flertal i Senatet kontrollerer det Republikanske Parti reelt set den politiske magt, men kun i det omfang de står sammen om hvilken lovgivning, der skal vedtages. Som udgangspunkt har valgkampen tydeligt understreget hvor splittet republikanerne har været over at Trump blev partiets præsidentkandidat og mange fremtrædende republikanere, heriblandt mange medlemmer af Bush-familien, har taget direkte afstand fra Trump. Uanset hvordan udfaldet af valget i kongressen bliver får Trump tydeligvis problemer med at samle støtte til sine politiske mål, endda i sit eget parti. Hvis Clinton vælges som præsident vil hun muligvis allerede fra starten stå i den situation som Bill Clinton stod i efter sit første midtvejsvalg, hvor han skulle samarbejde med en republikansk kongres med flertal i begge lovgivende kamre. I så fald vil det blive meget svært for Hillary Clinton at få vedtaget sin politik, hvilket kan bringe hende i problemer med den såkaldte progressive fløj af det demokratiske parti, som Bernie Sanders repræsenterer, og derved risikere sit eget grundlag som præsident frem mod 2020. I så fald vil Hillary Clinton blive placeret i et næsten umuligt paradoks, hvor hun skal vælge mellem at samarbejde med republikanerne, som hendes mand gjorde i sin tid, eller forsøge at forfølge den demokratiske kernepolitik hårdnakket, men sandsynligvis uden endeligt resultat. Uanset det endelige resultat for præsidentvalget og for kongressen, så virker det også usandsynligt at den politiske polarisering som USA har oplevet de sidste mange år, specielt i kongressen, bliver løst i den nærmeste fremtid. Så valget 2016 vil sandsynligvis bære præg af den allerede udbredte polarisering og kun fremtiden vil vise hvorvidt den 115. kongres vil blive produktiv eller blot blive endnu én i rækken af historisk uproduktive kongresser i det 21. århundrede.

USAs økonomiske indikatorer

Jeg beskæftiger mig mest med USA ud fra et økonomisk perspektiv, som selvfølgelig overlapper mange andre aspekter af USAs samfund. Det mest vigtige af disse er jo politik, fordi der er så stor sammenhæng mellem politiske beslutninger og økonomiske udviklinger og vice versa. Derfor vil jeg også meget gerne skrive lidt om hvordan den amerikanske økonomi ser ud nu og hvordan det vil påvirke den kommende præsidents embede.

Arbejdsløsheden faldt i oktober, men ligger stadig på det niveau den har ligget det meste af året: 4.9%. Selvom hundredetusindvis af amerikanere har fundet arbejde i 2016 er arbejdsløshedstallet stagnerende omkring de 5%. Dette hænger sammen med de amerikanere, der forlader jobsøgningen, og derfor forlader statistikkerne, som jeg har skrevet om tidligere i forbindelse med arbejdsløshed. Der er fremgang i jobmarkedet i USA, men der er ingen grund til alt for stor optimisme, da arbejdsløshedstallet ikke tager højde for de mange amerikanere, der har forladt jobsøgningen, men som kan vende tilbage så snart arbejdsmarkedet skaber job mere regelmæssigt.

Med hensyn til den økonomiske vækst blev det for nyligt offentliggjort at væksten for tredje kvartal af 2016 var på 2.9%, hvilket var mere end der var blevet forudset. Dette kommer som meget positive nyheder for USAs økonomi, men igen her skal der tages højde for konteksten. Denne vækst er en tydelig afstikker fra årets andre kvartaler, hvor første kvartal var 0.8% og det andet kvartal var 1.4%. Der er altså tale om at 2016s tredje kvartal er en velkommen undtagelse fra normalen, men altså just dét, en undtagelse. Det kommende kvartal vil være svært at danne sig et klart billede af, da julehandlen altid forøger det fjerde kvartals vækst, men overordnet set vil 2016s samlede vækst ligge et sted mellem 1-3%, og sandsynligvis i den lavere ende.

En tredje ting som også har stor indvirkning på økonomien er hvorvidt den amerikanske nationalbank hæver sin udlånsrente i 2016. Nationalbankdirektøren Janet Yellen har været notorisk modvillig til at hæve udlånsrenten, da der ikke er tydelige tegn på økonomiens forbedring, samt at inflationen stadig ligger under 2%. Når dette kombineres med den store effekt det har på finansmarkederne, at renten bevæger sig, vil renten sandsynligvis ikke blive hævet i år, med mindre nationalbanken mener for at den amerikanske økonomi klarer sig meget bedre end hidtil.

Den næste præsident arver ikke det samme økonomiske virvar, som Obama i sin tid gjorde, men det betyder ikke at den amerikanske økonomi brager derudaf. En af de primære opgaver for den kommende præsident og den kommende kongres bliver at holde et klart og skarpt fokus på jobskabelse og generel økonomisk vækst.

Hvad holder jeg øje med?

Der vil være mange spændende elementer i dette valg og mange aspekter, der vil have stor betydning i mange år fremover. En af de ting, der altid er spændende i præsidentvalgene er svingstaterne, altså stater hvor der ikke historisk er et klart flertal for et enkelt parti, men som kan vindes af begge sider. Typisk inkluderer disse (her med valgmandsstemmer i parentes): Virginia (13), Colorado (9), Iowa (6), New Hampshire (4), Florida (29), Nevada (6), og Ohio (18). Hvordan disse stater fordeler sig bliver spændende at fælge med i. Derudover har der været meget snak om at fordi det har været så usædvanligt et valgår er der muligvis andre stater, der kunne svinge til en anden side end normalt og specielt Texas (38) har været på tale som en traditionel republikansk stat, der måske kunne stemme demokratisk. Det er nok usandsynligt, men den stat og mange andre vil være mere usikre end traditionelle valg, så der er mange spændende ting i luften i aften.

Derudover glæder jeg mig til at dykke ned i de demografiske detaljer, også selvom de nok først kommer helt tydeligt frem senere hen. En af de helt store udfordringer for det Republikanske Parti har været at bygge en mere inklusiv politisk platform hvorfra de kunne appellere til kvinder og minoriteter. Det har været en årelang udfordring for partiet og med Trump i spidsen for partiet er min umiddelbare opfattelse at dette nok ikke er lykkedes i nogen større grad. Det bliver spændende at se hvordan Trumps udtalelser om kvinder, både de offentlige og de lækkede private optagelser, påvirker stemmeprocenten af kvinder over hele feltet, men selvfølgelig specielt om republikanerne oplever en decideret nedgang i stemmer fra kvinder ved dette valg. Det samme kan siges om Trumps udtalelser om hispanics, sorte, og muslimer, fordi det bliver svært at forestille sig at disse grupper, som republikanerne får mere og mere brug for, stemmer af nogen betydning på Trump.

Stemmeprocenten er altid spændende at følge med i og måske i år vil vi se at stemmeprocenten falder på grund af frustration og måske endda decideret afsky fra vælgernes side mod kandidaterne. I 2008 var stemmeprocenten cirka 58% i USA og i 2012 var den cirka 55%. Min umiddelbare tanke er at den sandsynligvis bliver lavere i år. Modargumentet mod dette kunne være at de to kandidater opfordrer til så stor modstand, så de opildner deres politiske modstandere til at sætte hårdt ind mod dem ved at mobilisere en masse antipati hos vælgere der måske ikke stemmer så ofte.

Derudover er det altid spændende at følge med i hvordan de unge stemmer. Yngre amerikanere har specielt for demokraterne været meget begejstret for Bernie Sanders og der har været nogen bekymring for hvorvidt de ville stemme på Hillary, stemme på Trump som protest, eller slet ikke stemme. Hvordan de unge stemmer kommer også til at give et indblik i hvad de måske stemmer fremover, så det er et vigtigt segment jeg klart vil holde øje med.

Et andet historisk aspekt af dette års præsidentvalg er at der faktisk er fire kandidater til præsidentembedet. Jill Stein stiller op for Green Party og Gary Johnson stiller op for Libertarian Party. Den blotte tilstedeværelse af hele to kandidater udenfor de to store amerikanske partier, republikanerne og demokraterne, understreger hvor stor antipati der er for Trump og Clinton. Selvom Stein og Johnson ifølge meningsmålingerne ikke er i nærheden af bare muligheden for at blive valgt til præsident i nat, så kan deres tilstedeværelse, udover at være et principielt og ideologisk med USAs toparti-system, have konsekvenser for valgets udfald. Mange har sammenlignet Stein og Johnsons kandidaturer med Ralph Naders uafhængige præsidentkandidatur i 2000, som nogle mener resulterede i Al Gores nederlag til George Bush, fordi en størstedel af de amerikanere der stemte på Ralph Nader sandsynligvis ville have stemt på Gore. Om dette scenarie kommer til at udspille sig i aften og i nat er svært at sige. Min umiddelbare tanke er at der er nok frustrerede amerikanere, der ønsker at deres stemme står som symbolsk protest mod toparti-systemet, at Stein og Johnson vil markere sig som muligvis de to største præsidentkandidaturer udenfor toparti-systemet. Om dette får direkte konsekvenser for det reelle valg mellem Trump og Clinton må tiden vise.

Donald Trump eller Hillary Clinton?

For hovedpersonerne i det måske mest utraditionelle amerikanske valg i moderne tid, Trump og Clinton, afgøres valget i nat, men eftertiden vil være markant påvirket af valget i lang tid fremover. For både demokraterne og republikanerne vil dette valg være et udtryk for begge partiers kriser, nemlig at partierne er endt med de to mest upopulære kandidater i moderne amerikansk historie, samt at begge partier oplever klare brud med partiernes traditionelle politiske linjer. For republikanerne, der allerede har haft mange problemer med Tea Party-bevægelsen tilbage fra 2012, så er den populistiske bevægelse, der har båret Trumps nominering og præsidentkandidatur, endnu en udfordring for partiet, der står i den paradoksale situation at de muligvis vil opleve mere intern splittelse ved at vinde præsidentvalget end ved at tabe det.

For demokraterne er det den progressive fløj, der nu for alvor har vundet fremmarch blandt specielt de yngre vælgere, hvor økonomisk politik er blevet en af de centrale emner på grund af specielt Bernie Sanders’ kandidatur men også på grund af den progressive senator Elizabeth Warren, som mange antog ville stille op som kandidat imod Hillary Clinton. Vinder Clinton har hun færre interne partistridigheder at holde styr på end Trump, men hun har også den klare udfordring i at tække sit eget parti, mens hun sandsynligvis vil skulle arbejde tæt sammen med republikanerne for at opnå resultater.

Der vil være et hav af data om vælgeradfærd, resultater, og andet som bliver relevant at skrive om og uddybe over de kommende dage, uger, og måneder. Det glæder jeg mig til at tage fat i. Men i dag handler det om valget og om hvem der fra januar vil bestride det mest magtfulde embede i verden: Donald Trump eller Hillary Clinton?

photo credit: Arlington County IMG_0012 via photopin (license)